Politiet kan ikke bruge lømmelpakken til at fængsle folk i flæng:De skal i hvert enkelt tilfælde bevise, hvorfor det er nødvendigt.

Det var en sejr for retssikkerheden, daKøbenhavns Byret i torsdags slog fast, at 250 klimaaktivister blev ulovligt tilbageholdt under klimatopmødet.
Det mener Steen Frederiksen, der var advokat for 60 demonstranter, der blev tilbageholdt ved forskellige demonstrationer under klimatopmødet sidste år.
Det var under klimatopmødet, at politiet for første gang tog den såkaldte lømmelpakke i brug, der giver ret til administrativt at frihedsberøve borgere. Men dommerne fandt,at politiet ikke i ét eneste tilfælde kunne bevise, hvorfor de havde frihedsberøvet den enkelte demonstrant, eller hvorfor den enkelte var til fare for den offentlige ro og orden.
Vigtig dom
– Det er en vigtig dom. Den slår fast, at politiet og politikerne ikke bare kan bruge lømmelpakken til at frihedsberøve almindelige mennesker i flæng, siger advokat Steen Frederiksen til Arbejderen.
– Politiet skal stadig bevise, hvorfor den enkelte skal frihedsberøves. Politiet kan ikke bare bruge sit nye værktøj »lømmelpakken« i flæng. Politiet skal overfor retten kunne begrunde: Hvad var grunden til hver enkelt frihedsberøvelse, siger han.
Lømmelpakken, der blev vedtaget op til klimatopmødet, giver politiet mulighed for at frihedsberøve folk, der er til fare for forstyrrelse af den offentlige orden i op til 12 timer uden dommerkendelse. Men samtidig giver grundloven og menneskerettighederne folk ret til at ytre sig og demonstrere.
– Vi står altså med to regelsæt overfor hinanden: Lømmelpakken på den ene side og grundloven og den Europæiske Menneskeretskonvention på den anden. Men dommen er klar: Der er nogle krav, som politiet skal opfylde, hvis de vil benytte sig af den udvidede adgang til administrative frihedsberøvelser, som lømmelpakken giver, uddyber Steen Frederiksen.
International opsigt
Sejren til klimaaktivisterne har vakt opsigt rundt om i verden. Ifølge Modkraft fokuserer flere internationale medier på den nedværdigende behandling af COP-15 demonstranterne.
Washington Post beskriver, hvordan folk sad bagbundet i adskillige timer på frossen asfalt uden adgang til drikkevand eller toiletter.
Den engelske avis The Guardian sammenkæder byrettens dom med offentliggørelsen af lydoptagelser af politiets interne kommunikation og opfordring til rødglødende stave, da en række klimaaktivister blev arresteret den 16. december.
Og det tyrolske dagblad Tiroler Tageszeitung hæfter sig ved det problematiske i de administrative anholdelser, som avisen finder vanskeligt foreneligt med menneskerettighederne, skriver Modkraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278