Frem til 2010 har Integrationsministeriet ladet hånt om en FN-konvention og gennem flere år givet ulovlige afslag på statsborgerskab til mindst 22 unge statsløse palæstinensere, skriver Information.
– Ministeriets praksis har været ulovlig i den forstand, at vi har handlet i strid med konventionen, siger professor, dr.jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder sagen »uhyggelig« og kræver en redegørelse fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Ifølge FN-konventionen har statsløse unge, som er født i Danmark, krav på statsborgerskab, også selv om de ikke lever op til de almindelige krav om sprogfærdigheder m.m.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278