I morgen starter de egentlige forhandlinger om regeringens udspil til førtidspension. Langt færre skal have ret til en førtidspension og fleksjobberne får dårligere forhold.
Handicappede og syge unge under 40 år skal ikke kunne få førtidspension. I stedet skal de i et årelangt udviklingsforløb, hvor de fleste kommer til at klare sig med en meget lav løn.
Det er en af konsekvenserne, af det forslag til reform af førtidspensionen, som regeringen har fremlagt. I morgen starter de egentlige forhandlinger om udspillet mellem Folketingets partier.
Regeringen lægger op til, at unge ansøgere til en førtidspension skal sendes i et udviklingsforløb, der i første omgang kan vare mellem et og fem år. Forløbet kan bestå af både uddannelse, en social indsats og sundhedsmæssige tiltag som for eksempel psykologhjælp eller afvænning.
Mange unge vil skulle igennem flere udviklingsforløb, forudser regeringen. I alle de år, hvor det står på, vil de modtage en individuel ydelse, der tager udgangspunkt i, hvad den enkelte fik før udviklingsforløbet. For mange unge vil det sige kontanthjælp.
For især unge og indvandrere bliver der tale om en meget lav indtægt, konstaterer formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
– En ung under 25 år får 5384 kroner om måneden i kontanthjælp og en ung starthjælpsmodtager lidt mindre. Med så skrabet en økonomi ved vi, at de unge ikke har overskud til at koncentrere sig om deres rehabilitering. Det eneste rimelige er at give dem et beløb, som svarer til dagpengesatsen, når vi nu ved, at de kan være på ydelsen i rigtig mange år, siger Bettina Post til socialrdg.dk.
Kig på psykisk syge
De eneste under 40 år, som regeringen mener, skal have umiddelbar adgang til at få en førtidspension, er mennesker med flere alvorlige handicap, svært hjerneskadede eller lignende.
Bettina Post frygter, at mange psykisk syge unge vil blive slæbt igennem meget lange udsigtsløse forløb. Samtidig er hun positiv overfor regeringens udmeldinger om, at den enkelte unge ikke længere skal løbe spidsrod mellem de forskellige forvaltninger ude i kommunerne. I stedet er planen, at én sagsbehandler skal koordinere den samlede indsats overfor den unge.
– Men hvis det skal lykkes, så skal der være råd til at sikre, at hver socialrådgiver har et begrænset antal unge i udviklingsforløb. Ellers ryger kvaliteten, siger Bettina Post og tilføjer, at regeringen også bør opprioriterer behandlingskapaciteten i psykiatrien, hvor der i øjeblikket er tusindvis af børn og voksne på venteliste.
Det er netop de psykisk syge unge, som regeringen i høj grad har kig på i sit udspil til reform af førtidspensionen.
– Alt for mange unge får tilkendt en førtidspension på grund af psykiske lidelser. Jeg synes, at det er et fattigt samfund, der siger til et ungt menneske med en psykisk lidelse, at vi forventer ikke mere af dig, sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg, da udspillet til reform blev fremlagt i starten af december.
Der skal spares
Regeringens erklærede formål med en reform af førtidspensionen, kun otte år efter at den sidste reform blev gennemført, er, at færre skal have tilkendt førtidspension. Samtidig vil man forringe aflønningen af fleksjobbere. Der skal spares penge, erklærer regeringen og henviser til, at de årlige udgifter til førtidspension og fleksjob i dag er 8,6 milliarder kroner højere end det politikerne forventede, da de lavede den forrige reform for ti år siden.
Der er i dag 300.000 personer som er på førtidspension, i fleksjob eller venter på at få et fleksjob. Det er 50.000 flere end forventet. Regeringen henviser til, at stadig flere unge får tilkendt førtidspension først og fremmest på grund af psykiske lidelser.
»Det er en alarmerende udvikling, ikke mindst fordi mulighederne for at behandle psykiske lidelser med medicin og terapi hele tiden bliver bedre«, hedder det i udspillet.
Kommuner, som ikke er tilstrækkeligt ihærdige med at nægte både unge og ældre retten til en førtidspension, vil blive straffet på pengepungen, hvis regeringens udspil bliver lov. Den refusion, kommunerne får i dag til at dække deres udgifter til førtidspension, sættes ned fra 35 til 20 procent.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
