Et EU-direktiv kræver, at Danmark åbner sin undergrund for, at store kul- og olieselskaber kan lagre deres CO2-forurening i Nordsøen og på landjorden.

E.ON:Drop kul! Sådan lyder budskabet fra de 14 Greenpeace-aktivister, der i 2008 forsøgte at forhindre et festskib i at lægge til ved energiselskabet E.ON’s kulkraftværk ved byen Maasvlakte i Holland. E.ON’s gæster er på vej til åbningen af et eksperiment med CO2-lagring.

Greenpeace / Bas Beentjes

Onsdag den 9. februar fremsætter klima- og energiminister Lykke Friis et lovforslag, der åbner op for, at Nordsøen og resten af den danske undergrund omdannes til ét stort potentielt CO2-lager.

A. P. Møller-Mærsk ser store forretningsmuligheder i CO2-lagring. Olie-giganten er allerede begyndt at bygge skibe, der kan transportere CO2. Desuden har Mærsk oprettet en særlig »CO2 og klima«-afdeling, og har længe været i kontakt med Europas energikoncerner for at få lov til at importere deres CO2-forurening.

– Mærsk er meget opsat på at få den her lov igennem. Grønt lys til at lagre CO2 i undergrunden vil klinge dobbelt i Mærsk’ kasse. Selskabet vil nemlig blive betalt for at lagre CO2-forurening i sine udtjente oliefelter. Samtidig kan Mærsk bruge CO2’en til at presse den sidste olie ud af sine felter, fortæller Palle Bendsen, klimatalsperson hos NOAH.

kulalderen fortsætter

Arbejderen er i besiddelse af lovforslaget, der allerede har været sendt i høring hos flere miljøorganisationer. Både NOAH, Greenpeace og borgergruppen »Nej til CO2-lagring«, advarer mod at åbne op for lagring af CO2.

– Lagring af CO2 forlænger kulalderen og udskyder den omstilling til vedvarende energi, der er skrigende nødvendig. Derfor er olie- og kulindustrien meget interesseret i CO2-lagring.Fordi metoden sikrer »business as usual«, konstaterer Palle Bendsen overfor Arbejderen.

Han advarer mod, at Nordsøen er hullet som en si. Derfor er der ingen, der aner om CO2’en rent faktisk bliver liggende i undergrunden, eller om den siver ud.

Udover usikkerheden for læk, er CO2-lagring en meget dyr løsning, påpeger NOAH:

– Opsamling og lagring af CO2 er tæskedyrt. EUhar allerede afsat flere milliarder kroner.De penge kan kun bruges én gang. De enorme investeringer i lagring af CO2 betyder altså færre penge til investeringer i vindenergi og andre energieffektivisering.

EU afsatte i 2009 7,5 milliarder kroner til at opføre tolv CO2-lagrings forsøgsanlæg. I2010 afsatte EU 34 milliarder ekstra kroner, som udbetales frem til 2020, til CO2-lagring og til vedvarende energi. Ud af dem vil lagring af CO2 sandsynligvis få 22,5 milliarder kroner, hvis fordelingen er den samme som nu.

hjælp fra EU

Det er et EU-direktiv, der skal åbne medlemslandene op for CO2-lagring. I dag er det ikke tilladt at lagre CO2 i Danmarks undergrund.

Energikoncernen Vattenfall har søgt om lov til at bruge den danske undergrund til lagring af CO2. Vattenfall har tidligere lavet forsøg med lagring af CO2 i Nordjylland, men måtte droppe projektet på grund af massiv folkelig modstand.

Meget tyder på, at Mærsk’ CO2-skibe får nok at lave:En ny rapport fra et forskningsinstitut under EU-kommissionen, som Arbejderen er i besiddelse af, foreslår at der oprettes et 17.900 kilometer stort rørlednings-netværk, der skal transportere CO2-forurening fra europæiske kraftværker til depoter i undergrunden under Nordsøen.

Rørledningen skal sammen med en 2515 kilometer lang skibsrute gøre Nordsøen til ét kæmpe opbevaringsdepot for CO2-forurening fra EU’s energi- og industrisektor.