Miljøministeriet har halveret budgettet til overvågning af grundvand – og skåret i antallet af stoffer, der overvåges fra 45 til 28.

Marksprøjte i aktion. Den sprøjter med Roundup, som er den mest brugte sprøjtegift i landbruget og som i stigende omfang bliver fundet i grundvandet. Samtidig har regeringen halveret overvågningen af grundvandet.

Danmarks Naturfredningsforening

Overvågningen af det danske grundvand styrtdykker.

Statens budget til at overvåge grundvandet er skåret ned fra 40,9 millioner kroner til 22,6 millioner i perioden 2001 til 2009. Det viser tal fra Miljøministeriet, som Arbejderen er i besiddelse af.

– Det er et rigtigt dårligt sted at spare. Vores grundvand er forudsætningen for det drikkevand, som vi og kommende generationer skal leve af. Derfor er det helt afgørende, at vi løbende følger nøje med i, hvordan grundvandet har det. Vi skal sikre os nogle alarmklokker, der kan ringe i tide, siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening til Arbejderen.

Han uddyber:

– Det ubehagelige er, at besparelserne sker i samme periode, som landbruget uhindret har øget forbruget af sprøjtegift, men der er ikke lagt de nødvendige beskyttelseszoner rundt om vandboringerne for at beskytte dem mod sprøjtegiftene. Dansk landbrug er et af de mest intensive i verden. Det skyldes især den massive svineproduktion, der betyder masser af gylle og sprøjtegifte.

Nedskæringerne kommer samtidig med, at et stort forbrug af sprøjtegiften Roundup er blevet registreret i grundvandet. I 2008 blev der brugt næsten 1500 ton Roundup. Landbruget står for 92 procent af forbruget. Alene fra 2007 til 2008 steg forbruget med 27 procent.

– Vandværkerne skal stadig længere og længere væk fra byerne for at finde rent drikkevand. Og der skal bores dybere og dybere. Derfor er det helt afgørende, at overvågningen intensiveres, og der stilles krav til landbruget. De ulykker, der sker i grundvandet i dag, kan vi fremover finde i vores drikkevand. Risikoen er, at vi fremover ikke kan sikre rent, urenset grundvand, men bliver nødt til at rense vandet for farlige stoffer, siger René la Cour Sell.

Ifølge Miljøministeriet har man skåret i antallet af  stoffer, der overvåges – fra 45 til 28 stoffer.

Herudover har Danmark Geologiske Undersøgelser (GEUS) reduceret antallet af grundvands-målestationer rundt om i landet.

– Der bliver længere imellem vores kontrolpunkter. Det betyder, at mængden af forurenet grundvand bliver større, før vi opdager det. Og der går længere tid, før vi opdager det, og kan skride til handling. Det betyder, at vi får et mere utydeligt billede af, hvordan grundvandets kvalitet er. Fordi der er områder, hvor vi ikke længere måler, siger seniorforsker Carsten Langtofte Larsen fra GEUS til Arbejderen.

Iår 2001 havde GEUS cirka 1400 målestationer. I dag er der kun cirka 1000 tilbage.

GEUS’ målestationer sidder ofte i bunden af en grundvandsboring i grundvandsovervågningssystemet. Herfra kan der tages kemiske prøver og måle indholdet af sprøjtegifte fra landbruget og opløsningsmidler fra industrien i vores grundvand.

– Det giver os et fingerpeg på, hvor galt det står til. Og det giver os et overblik over, om der skal sættes ind med forebyggelse, uddyber Carsten Langtofte Larsen.

Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Venstres Miljøordfører, Eyvind Vesselbo.