De fattigste 25 procent af de mandlige danskere havde i 2009 en middellevetid på 71,5 år, mens de rigeste 25 procent kunne forvente at blive hele 81,4 år.
De rige lever længere end de fattige. Sådan har det altid været. Men i løbet af de sidste 20 år er den sociale ulighed i levetiden blevet markant større.
De fattigste 25 procent af de mandlige danskere havde i 2009 en middellevetid på 71,5 år, mens de rigeste 25 procent kunne forvente at blive hele 81,4 år. I løbet af de sidste 20 år er forskellen i middellevetid for mænd således steget fra 5,5 år i 1987 til 9,9 år i 2009.
Også for kvinder er forskellen i levetid blevet øget, men knap så meget. I 1987 var forskellen 5,3 år, mens den i 2009 var 6,2 år. De fattigste 25 procent af kvinderne kunne i 2009 forvente at leve i 78,1 år, mens de rigeste 25 procent kunne se frem til at leve i 84,3 år.
De nye tal, som blev offentliggjort i går, kommer fra en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet.
Det handler et stykke af vejen om forskelle i livsstil, men det kan ikke forklare det hele, siger forskningsleder i SIF, Henrik Brønnum-Hansen.
– Den sundere livsstil er trængt mere igennem i de bedre stillede befolkningsgrupper end i de dårligst stillede. De højtlønnede har været de første til at skippe smøgerne og leve sundere og spise sundere. De har flere ressourcer til at tage de sunde valg, og på den måde er uligheden i livsstil med til at øge forskellen i levetid, siger han til Arbejderen.
Han påpeger, at også arbejdsmarkedet har ændret sig i løbet af de sidste tyve år, fra at være mere fysisk belastende til at være psykisk belastende. Og det er måske mere farligt.
– Ensidigt gentaget arbejde nedslider kroppen, men det er ikke dødeligt, selv om det selvfølgelig påvirker ens evne til at være aktiv. Men psykisk nedslidning sætter sig på en anden måde og medfører for eksempel hjerte-kar-sygdomme og visse former for cancer, siger Henrik Brønnum-Hansen.
Jens Peter Bostrup, næstformand i Fødevareforbundet NNF, er rystet over at forskellen i levealder er steget så meget.
– Ti år er rigtig lang tid. Jeg tror dog næppe, at vores medlemmer hører til de 25 procent fattigste, men alligevel har økonomien betydning for, hvordan man spiser, og jeg tror ikke altid vores medlemmer træffer de sunde valg, siger han til Arbejderen.
– Så har det jo også vist sig, at netop det arbejde, som for eksempel slagteriarbejderne har, er ikke kun fysisk nedslidende, men også psykisk nedslidende. Man bliver måske stresset, fordi man er nervøs for, om man kan holde tempoet, påpeger Jens Peter Bostrup.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
