Mens Løkke vil afskaffe efterlønnen, får de højtlønnede med store private pensioner skattefrihed, så de stadig kan trække sig tidligere tilbage.

Det er da fint nok for mig, men hvad med alle dem, der ikke har de store pensioner, og som er nedslidte efter et langt og hårdt liv på arbejdsmarkedet? Det er rent ud sagt asocialt, siger Per Bøjden, IT-konsulent.

Søren Zeuth

Per Bøjden bor i et dejligt villakvarter i Valby og arbejder til daglig som IT-konsulent. Det er et arbejde der giver en pæn løn – med råd til at spare op til en god pension.

– Jeg indbetaler omkring 16.000 kroner om måneden på min pensionsordning, og jeg vil ikke have problemer med at trække mig tidligt tilbage, selv om regeringen afskaffer efterlønnen, fortæller Per Bøjden til Arbejderen.

Han får nu oven i købet hjælp af regeringen til at kunne trække sig tidligt tilbage.

Regeringens tilbagetrækningsreform sikrer nemlig skattefriheden for folk, der bruger deres private pensionspenge til at trække fra arbejdsmarkedet op til fem år før pensionsalderen – samtidig med, at efterlønnen bliver afskaffet.

»Selvom efterlønnen afskaffes, skal der stadig være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før man når folkepensionsalderen,« står der i regeringens oplæg til reformen.

øger uligheden

Med forslaget fremmer regeringen bevidst uligheden i samfundet, mener LO’s formand, Harald Børsting.

– Med regeringens reform bliver det fremover kun de rigeste, der kan bestemme, om de vil trække sig tidligere tilbage. Det øger uligheden og det er hamrende uretfærdigt, fordi det netop er vores medlemmer, der bruger efterlønnen, siger han til Arbejderen.

Harald Børsting vil ikke ligefrem bruge ordet »statsstøtte« om regeringens skattefrihed til tidlig tilbagetrækning for pensionsmidlerne.

– Men regeringen gør det i hvert fald muligt for de mest velstillede at trække sig tilbage, før almindelige lønmodtagere reelt kan gøre det. Efterlønnen er LO-medlemmernes mulighed for at trække sig værdigt tilbage. Med regeringens reform får de ikke noget reelt valg, men må vente til de kan blive folkepensionister, siger Harald Børsting til Arbejderen.

Han er ikke i tvivl om, hvem der vil få mest fordel af,  at regeringen bevarer skattefriheden for tidlig selvpensionering.

– Det vil de mennesker, der har de bedste lønninger og pensioner, fastslår LO’s formand.

gavner højtlønnede

Den udlægning bliver støttet af efterlønsforskeren Per H. Jensen.

– Hvis reformen bliver vedtaget vil der være to grupper på arbejdsmarkedet, der kan trække sig tidligt tilbage: De nedslidte, som tvinges til at gå på seniorpension – og de højtlønnede, der kan vælge frivilligt at forlade arbejdsmarkedet tidligt, fordi de kan leve af deres indbetalte pensionsmidler, siger Per H. Jensen til Arbejderen.

På sigt vil også en LO-arbejder kunne trække sig tidligt tilbage og leve på arbejdsmarkedspensionen, tilføjer han.

– Men det vil først kunne ske om 20-25 år, når arbejdsmarkedspensionerne på LO-området er fuldt modnet, forklarer efterlønsforskeren.

Det slår skår i glæden over muligheden for et tidligt otium hos IT-konsulent Per Bøjden.

– Det er da fint nok for mig, men hvad med alle dem, der ikke har de store pensioner, og som er nedslidte efter et langt og hårdt liv på arbejdsmarkedet? Det er simpelt hen for dårligt, at regeringen går efter dem. Det er rent ud sagt asocialt, fastslår han.

Ifølge regeringens udspil skal efterlønsalderen allerede begynde at stige fra 2014, og efterlønnen være helt udfaset 11 år senere.