Borgmestre fra landets tre største byer afviser finansministerens forslag om at revurdere alle førtidspensioner givet til ikke-vestlige indvandrere.
Vi giver ikke førtidspension til mennesker, der er i stand til at arbejde.
Sådan lyder meldingen fra borgmestre i København, Århus Aalborg. De reagerer på et forslag fra finansminister Claus Hjort Frederiksen om at alle førtidspensioner givet til indvandrere fra ikke-vestlige lande skal revurderes.
Forslaget blev lanceret efter at Cepos i sidste uge havde offentliggjort en undersøgelse, som viser, at indvandringen fra ikke-vestlige lande koster Danmark 16 milliarder kroner.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) oplyser at kommunen hvert år bevilger omkring 400 føridspensioner til indvandrere fra ikke-vestlige lande, i alle tilfælde er det grundigt undersøgt, at de simpelthen ikke er i stand til at arbejde.
Modsat har kommunen 7700 jobklare arbejdsløse indvandrere fra ikke-vestlige lande. og 8400 andre, som har behov for ekstra støtte for at kunne komme i arbejde.
– Det er ærgerligt, at finansministeren foreslår at bruge ressourcer på en relativt lille gruppe af førtidspensionister, som ikke kan arbejde. Jeg er meget mere optaget af, hvordan vi kan hjælpe de grupper af ledige, som lige nu er arbejdsløse, men som faktisk kan tage et arbejde, siger Anna Mee Allerslev til Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside.
I Aalborg betegner rådmand Mai-Britt Iversen forslaget som dybt useriøst.
– De mennesker, som vi bevilger en førtidspension, er meget,meget syge, og vi ville ikke få noget ud at at revurdere deres pension, siger hun og inviterer Claus Hjort til Aalborg, så han kan se hvordan førtidspensionisterne har det.
Lignende meldinger lyder fra Aarhus. Her gennemførte kommunen i 2008 en undersøgelse af 100 sager, hvor indvandrerkvinder havde fået førtidspension. Ikke én eneste af dem havde uberettiget fået tilkendt pension, understreger rådmand Hans Halvorsen (S).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278