Der venter staten og de danske skatteydere en hidtil skjult ekstraregning på mindst et trecifret millionbeløb efter Amagerbankens krak, skriver Politiken.
Mange af de 70.000 aktionærer, der har mistet de penge, de har investeret i Amagerbankens aktier, vil nemlig kunne trække deres tab fra i skat. Også andre danske banker, der skal være med til at dække hullet efter krakket i den såkaldte Indskydergarantifond på omkring 2,2 milliarder kroner, kan trække denne udgift fra i skat.
Dermed bliver hullet i statskassen endnu større end de 6,64 milliarder kroner som Økonomi- og Erhvervsministeriet har meldt ud som det størst mulige beløb, staten kunne tabe på Amagerbankens konkurs.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278