Højesteret trodser 40 års folkeligt liv i fristaden: Ejendomsretten står over hundredevis af christianitters forsøg på at opnå brugsret til området.

Christianitter og pressefolk venter på dommen.

Mette Kramer Kristensen

Christianitterne har ikke brugsretten til den fristad, hvor de har boet i 40 år.

Det afgjorde Højesteret i går.

Udenfor retten ventede christianitter spændt på at høre dommens udfald. Der var skuffelse, men ikke den store overraskelse at spore blandt de fremmødte.

Christianias advokat, Knud Foldschack undrer sig over dommen:

– 11 forsvarsministre og 14 regeringer har igennem 32 år vedvarende sagt, at Christiania har lov til at være der på ubestemt tid. Jeg er målløs over, at den private ejendomsret er så ukrænkelig, at det ikke gør indtryk på Højesteret, at der igennem 40 år har boet og levet hundredevis af mennesker på området, siger advokat Knud Foldschack til Arbejderen.

Ifølge Højesteret ændrer diverse udtalelser fra ministre igennem tiderne ikke på, at staten har ejendomsretten over området – og christianitterne kun har midlertidig brugsret til området. Derfor var det helt i orden, at Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2004 opsagde christianitternes brugsret til området med 18 måneders varsel, mener retten.

Trods dommen fortsætter forhandlingerne mellem christianitterne og staten om fristadens fremtid. Det er godt, mener advokat Foldschack:

– Med dommen er bolden blevet skubbet over på politikernes banehalvdel. Højesteret slår fast, at der intet er til hinder for, at christianitterne og staten indgår en aftale om fristadens fremtid. Så lad os håbe på, at politikerne lever op til deres moralske ansvar i den her sag, siger Knud Foldschack og tilføjer:

– Højesteret har slået fast, at politikerne ikke har et juridisk ansvar – men de har et moralsk ansvar for at leve op til løfterne om, at Christiania kan fortsætte på ubestemt tid.

Christianitterne overvejer nu, om sagen skal ankes. Ifølge advokat Foldschack er sagen så principiel, at den vil kunne afprøves ved Menneskerettighedsdomstolen.

Christianitterne anlagde retssagen mod staten i 2006 for at få rettens ord for, at de efter 40 år på stedet har brugsretten til Christiania.

Christianitterne har i flere år forhandlet med staten for at nå til enighed om en aftale for området.