I mindst ti tilfælde var Forsvarsministeriet advaret om, at fanger risikerede mishandling i amerikansk varetægt, fastslog advokat i Østre Landsret.
I går afsluttede advokat Tyge Trier sin bevisførelse i Østre Landsret i sagen om den afghanske fange, Ghousouallah Tarin, der kræver en erstatning på 50.000 kroner fra den danske stat.
– Når den danske hær begår overgreb, er det vigtigt, at det bliver repareret. Kun på den måde kan vi forsøge at forhindre, at den slags fejl sker igen i fremtiden. Og det er en principiel sag, som skal tage stilling til en række spørgsmål, som ikke tidligere er blevet besvaret af en dansk ret, lød det fra Tyge Trier.
Ifølge Tarin blev han og 30 andre fanger tilbageholdt af danske soldater i Afghanistan i marts 2002 og udleveret til den amerikanske fangelejr i Kandahar.
Her blev Tarin kronraget og fik barberet sit muslimske skæg af. Han blev også udsat for slag og spark fra de amerikanske soldater.
vidste besked
Et centralt omdrejningspunkt i sagen er, om dansk militær eller danske myndigheder vidste, at fanger i amerikansk varetægt risikerede at blive mishandlet, hvis de blev udleveret til amerikanske soldater. Ifølge Genéve-konventionen må krigsførende magter hverken selv udøve tortur - eller udlevere fanger til andre styrker, hvor de risikerer tortur.
Så sent som i 2007 svarede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget, at »Jeg er bare nødt til at gentage det, som er kendsgerningen i den her sag, nemlig at i foråret 2002 var der i regeringen ikke noget kendskab til påstande om, at der var risiko for tortur eller mishandling af fanger«.
Den forklaring hænger dårligt sammen med, at advokat Tyge Trier iretten kunne opremse mindst ti eksempler på mail og fax til Forsvarsministeriet fyldt med advarsler fra Internationalt Røde Kors, jurister, ambassader og militærfolk, der advarede om, at USAikke havde samme syn på Genéve-konventionens bestemmelser om fangers rettigheder, som Danmark.
Herudover havde flere avisartikler beskrevet mishandling af krigsfanger i amerikansk varetægt.
Advarslerne kom alle i januar og februar 2002 – altså før Tarin og de 30 andre fanger blev udleveret til den amerikanske fangelejr i marts 2002.
– Forsvarsministeriets håndtering af de mange advarsler er ikke betryggende. Med sådan en mangfoldighed af advarsler til Forsvarsministeriet burde man have undladt at udlevere fanger til USA, hvis man ville overholde konventionernes bestemmelser om ikke at udlevere fanger til tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, fastslog Tyge Trier.
Skulle der være en lille rest af tvivl tilbage, så skrev USA’s daværende George W. Bush den 7. februar 2002 et memorandum, der slår fast, at Genéve-konventionerne ikke gælder for USA’s fanger.
Genéve-konventionens artikel 12 slår fast, at man kun må udlevere fanger til lande, der har viljen og evnen til at overholde konventionen.
– Der var ikke sådan en sikkerhed. USA havde evnen til at overholde konventionen – men ikke viljen, understregede Trier.
ingen registrering
Men også Danmark overtrådte Genéve-konventionen. Ifølge konventionen skal der ske en registrering af fanger. Men Tarin og de andre blev ikke registreret med et identifikationskort.
– Det er en væsentlig overtrædelse af konventionen. Hvis man skal kunne sikre, at konventionen bliver overholdt, er det helt afgørende at der sker en registrering af fangerne. Ellers kan man jo ikke efterfølgende identificere fangerne og tjekke, at de er blevet mishandlet, sagde Trier.
Nødvendig udlevering
Ifølge Forsvarsministeriet forsvarer var udleveringen til amerikanerne nødvendig, fordi Danmark ikke havde en selvstændig fangelejr. Men det fritager ikke Danmark for et ansvar, påpegede advokat Trier:
– De danske soldater burde have fulgt op på de fanger, de udleverede. De skulle have fulgt med hele vejen ind i den amerikanske lejr. Her burde de have overvåget fangerne, taget på fangebesøg og interviewet fangerne for at sikre, at de ikke blev udsat for mishandling. Der fandtes altså alternativer for soldaterne. Man kunne og burde have sikret Tarin og de øvrige fanger, man udleverede.
De danske soldater boede i Camp Mjølner cirka 500 meter fra den amerikanske fangelejr.
Trier er ikke i tvivl om, at fangerne var de danske soldaters ansvar:
– Det var en dansk militærenhed på en selvstændig aktion, der gik ind i huset. Her overmandede de med våben Tarin og de andre afghanere. De pacificerede fangerne. Gav dem strips på ryggen og bind for øjnene. Fangerne var under dansk kontrol, sagde Tyge Trier.
Resten af retsmødet i Østre Landsret blev afholdt for lukkede døre på grund af hensynet til fremmede magter og Danmarks allierede.
Idag afholdes det sidste retsmøde i sagen. Her vil Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokaten, komme med sin procedure.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
