Den afghanske fange – som blev mishandlet efter at danske soldater havde udleveret ham til amerikanske soldater – er utroværdig, mener kammeradvokaten.

Selv hvis Tarin har ret, så var der kun tale om enkeltstående slag og spark. Og det er ikke tortur eller nedværdigende behandling. Peter Biering, kammeradvokat

Selv hvis den afghanske fange Ghousoullah Tarin blev slået og sparket, er der ikke tale om tortur eller nedværdigende behandling.

Det argumenterede Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, for onsdag i Østre Landsret. Her fandt det sidste retsmøde i den såkaldte fangesag sted. Forsvarsministeriet er anklaget for at være ansvarlig for, at danske soldater i marts 2002 udleverede Tarin til amerikanske soldater, som efterfølgende mishandlede ham i fangelejren i Kandahar i Afghanistan.

– Selv hvis Tarin har ret, så var der kun tale om enkeltstående slag og spark. Og det er ikke tortur eller nedværdigende behandling. Ifølge menneskerettighedskonventionens artikel tre skal der være tale om en systematisk, længerevarende, intens fysisk smerte, eller det skal virke psykisk nedbrydende, sagde kammeradvokaten i sin afsluttende procedure.

Han mener, at der var formildende omstændigheder:

– Der var tale om en væbnet konflikt. De tilfangetagne var mistænkt for at tilhøre fjendtlige styrker. Ressourcerne i Detention Center Kandahar var knappe. Og de kulturelle, sproglige og sikkerhedsmæssige forhold var ekstreme.

Efterladt nøgen

Tarin har i retten forklaret, at han blev sparket, mens han lå ned, og slået i hovedet. På et tidspunkt blev han tvunget til at sidde på hug med hænderne over hovedet. Han fik han to hætter på, og havde svært ved at trække vejret. Han blev også efterladt nøgen i længere tid.

– Der er ingen tvivl om, at forholdene i Kandahar Detention Center var håndfaste. Men set i betragtning af de krigsforhold, der herskede i Kandahar, forekommer det ikke så mærkeligt, at fangerne fik hætter på, blev klædt af og opbevaret i bure, argumenterede Peter Biering.

Men hvad så med Tarins – og flere af de øvrige 31 fangers – forklaring om, at de blev tvangsklippet og barberet.

– Afklipningen kan være sket af hygiejnemæssige forhold. Der kan gemme sig mange ting i langt hår og langt skæg. Desuden skal der være tale om systematisk afklipning, før der er tale om en ydmygelse eller nedværdigelse ifølge konventionerne, konstaterede kammeradvokaten.

Dom i april

Han brugte to timer på onsdagens retsmøde på at underminere Ghousoullah Tarins vidneudsagn.

– Sagsøgers forklaring er utroværdig. Hans historie forekommer konstrueret, konkluderede kammeradvokaten.

Efter otte retsmøder, inklusiv en vidneafhøring af Tarin, er Peter Biering fortsat i tvivl om, at Tarin Ghousoullah er den, han påstår han er. At Tarin og hans historie kan være svær at identificere i dag, skyldes blandt andet at de danske soldater – stik imod et klokkeklart krav i Genéve-konventionen – undlod at registrere deres fanger.

Men det er der ikke noget at gøre ved. Fangerne skulle være taget under alle omstændigheder, mener kammeradvokaten:

– Skal danske soldater på mission i fremtiden vende om og sige til amerikanerne:»Beklager, vi lader fjenden gå, for vi har desværre ikke det nødvendige registreringsudstyr med?«, lød hans sarkastiske spørgsmål i retten.

Tarin kræver en erstatning på 50.000 kroner af den danske stat. Der falder dom i sagen den 26. april.