Ulighedseksperter kritiserer Ole Sohn efter udtalelser om, at ulighed kan være godt for væksten i samfundet.
Er ulighed godt eller skidt for væksten og velfærden i samfundet?
Det spøgsmål har fanget SF mellem to stole, efter at partiets gruppeformand, Ole Sohn, har sagt til information, at stigende ulighed kan være udtryk for vækst og dynamik i et samfund.
– Hvis man går fra højkonjunktur til lavkonjunktur, så øges ligheden, fordi der er flere, der bliver arbejdsløse, siger han.
Ole Sohns udtalelser mødte kritik på Ulighedens Topmøde, som i sidste uge samlede en lang række eksperter og praktikere i arbejdet for lighed i København.
På mødet fremlagde den anerkendte britiske socialforsker, Richard Wilkinson, omfattende dokumentation for, at øget ulighed giver flere af alle slags problemer i et samfundet – også mindre vækst og velfærd.
Direkte konfronteret med Sohns udtalelser afviste han SF-spidsens argumentation:
– Økonomisk vækst bliver ikke fremmet af ulighed. Langt de fleste studier viser, at lige samfund har en højere vækst end ulige samfund. Lande med lav ulighed er også lettere at handle med. Hvis du ser på det samlede lavere uddannelsesniveau og den mindre sociale mobilitet, så er det klart, at mere ulige samfund spilder en stor del af deres talentmasse, sagde Richard Wilkinson i sit oplæg.
Ole Sohn fik ikke kun kritik på topmødet, som var arrangeret af centrum-venstre tænketanken Cevea.
Christoffer Arzrouni, der er debatredaktør på Børsen og bestyrelsesmedlem i Cepos, benyttede lejligheden til at rose SF for deres retning mod det ultraliberale.
– Jeg siger tak til Ole Sohn for hans udtalelse, for hele denne ulighedsdebat er, ret beset, noget pjat. Det er slet ikke interessant. Strengt taget kunne vi give alle i Danmark det dobbelte i løn, og alligevel ville uligheden være præcis det samme, sagde Arzrouni ifølge Information.
Senere på mødet lovede SF’s partiformand Villy Søvndal at mindske uligheden ved at beskatte de rige og bruge pengene på at løfte overførselsindkomsterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278