Registreringen af telefonsamtaler og mails er eksploderet. Sidste år blev hver dansker i snit registreret 100.000 gange.

Det er en voldsom mængde data, der bliver registreret. Da loven blev vedtaget, forventede man, at der ville blive registreret 15.000 oplysninger per borger, siger Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien.

teleindustrien.dk

Sidste år blev hver dansker i gennemsnit registreret 100.000 gange, når de ringede til venner og familie eller søgte informationer på internettet.

I 2010 gemte it- og teleselskaberne 550 milliarder registreringer af danske borgeres tele- og Internettrafik. Det  viser dugfriske tal fra it- og teleselskabernes brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien.

– Det er en voldsom mængde data, der bliver registreret. Da loven blev vedtaget, forventede man, at der ville blive registreret 15.000 oplysninger per borger, fortæller direktør for Telekommunikationsindustrien (TI), Jakob Willer.

De data, som IT- og teleselskaberne gemmer, er eksempelvis hvilke hjemmesider, du besøger, hvem du sender og modtager sms’er til og fra, og hvor du befinder dig.

De nye tal kom frem på en høring om terrorlovene i Folketingets retsudvalg, som Arbejderen i morgen bringer en reportage fra.

Det er den såkaldte logningsbekendtgørelse i netop terrorlovene, der pålægger it- og teleselskaberne at gemme de mange oplysninger om danskernes brug af internet og telefon.

Det er dyrt for samfundet konstant at skulle registrere de mange milliarder oplysninger om borgerne. Ifølge Telekommunikationsindustrien koster det hvert år selskaberne 50 millioner kroner at registrere danskerne.

Jakob Willer stiller spørgsmålstegn ved effekten af de mange registreringer.

– Selvom der hvert minut foregår en intens overvågning hver gang almindelige mennesker går på nettet eller bruger deres mobiltelefon – så er terrorloven hullet som en si på dette område: De virkelige terrorister kan nemt sløre den computer, de benytter, så det bliver umuligt for PET at spore dem. Eller de kan bruge en computer på et bibliotek, et universitet eller i en andels- og lejerforening med under 100 lejere, som ikke skal gemme de mange oplysninger, uddyber Jakob Willer.

Det samme gør tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen. I et interview i Arbejderen siger han, at den stigende registrering tvært imod øger terrortruslen og skader vores demokratiske rettigheder.

Læs artiklen "Ex PET-chef: Overvågning øger terror-risiko" her.