Befrielse eller modstandskamp? Et reelt dilemma som domstolene ikke er i stand til at løse, indrømmede rigsadvokaten på terrorhøring.

I dag tiljubler alle, at den egyptiske befolkning væltede Mubarak. Men indtil de vandt kampen, havde det været støtte til terrorisme, at støtte befolkningen i deres kamp mod regimet. Line Barfod, Enhedslistens retsordfører

Mette Kramer Kristensen

Den øverste anklager i Danmark – rigsadvokaten – indrømmer, at terrorloven er svær at forstå for almindelige mennesker, der vil støtte kampen for demokrati rundt om i verden.

Derfor lyder hans råd: Hvis du er i tvivl – så lad være med at støtte befrielsesbevægelser, der står opført på EU’s terrorliste.

Danmark har allerede haft de første to sager om støtte til befrielsesbevægelserne PFLP og FARC: Tøjfirmaet Fighters+Lovers og Foreningen Oprør blev sat på anklagebænken for at have støttet de to bevægelser, der kæmper mod besættelse i Palæstina og blodig undertrykkelse i Colombia. Og yderligere to retssager om støtte til PFLP og FARC er på vej – mod de tidligere modstandsfolk i Horserød-Stutthof Foreningen og Den Faglige Klub i København.

ingen facitliste

– Der er ikke en klar facitliste… Derfor er mit gode, lidt provokerende råd: Hvis du er i tvivl, så lad være med at støtte organisationer, der står på EU’s terrorliste. Selvom terrorlisten ikke er bindende for dansk ret, så giver de et godt fingerpeg. Hvis man vil kriminaliseringen, så regulerer man altså meget vanskelige og spegede spørgsmål rundt om i verden, som der ikke kan gives klare svar på, indrømmer rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.

FN-retten giver enhver borger ret til at yde væbnet modstand mod eksempelvis en besættelsesmagt eller et illegitimt styre, der har frataget borgerne mulighed for demokratisk indflydelse. Ifølge Fighters+Lovers har Colombias regime forhindret frie valg ved at bekæmpe landets fredelige opposition. 4000 medlemmer af det progressive parti UP og en lang række fagligt aktive er blevet dræbt.

– Der er sket en principiel, omfattende kriminalisering. Og i nogle dele af verden er det svært at skelne frihedskamp fra terrorisme. Der findes lande, hvor det er svært at se forskel på regeringsmagten og oprørere, når det kommer til tvivlsomme metoder… Domstolene har meget svært ved at vurdere, om der er tale om demokrati i det ene eller andet samfund… Der er et reelt dilemma, som hverken anklagemyndigheden eller domstolene er i stand til at løse. Det er altså en konsekvens af lovgivningen, konstaterer rigsadvokaten.

Advokatrådet er enig i, at terrorlovens bestemmelser om terrorfinansiering efterlader borgerne tilbage med et stort spørgsmålstegn:

– Terrorlovgivningen er ikke klar. Højesterets dom henviser direkte til, at reglerne er uklare. Derfor fik folkene fra Fighters+Lovers betingede domme. Spørgsmålet er, om vi er gået længere end nødvendigt, spørger Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Landsdommer Michael Sjöberg fra Den Danske Dommerforening er enig i, at terrorloven er svær at forstå.

– Fighters+Lovers sagen var en speciel sag. Derfor slog Højesteret-dommen fast, at for almindelige mennesker kan reglerne være svære at tage stilling til. Og derfor blev dommene gjort betingede, siger Michael Sjöberg.

Det er nogle interessante udmeldinger, som både rigsadvokaten og formanden for de danske dommere kommer med, mener Enhedslistens retsordfører, Line Barfod:

– Både i EU’s rammeafgørelse og i bemærkningerne til de danske terrorlove slås jo fast, at  det netop ikke er meningen, at man vil ramme befrielsesbevægelser, der kæmper for demokrati. Men nu har vi altså fået rigsadvokatens ord for, at domstolene reelt ikke har mulighed for at foretage den skelnen. Derfor må loven gøres klarere, siger hun.

Retssikkerhedsfonden advarer mod, at terrorlister og terrorlovenes jagt på »terrorister« omdanner domstolene til en politisk kampplads:

– Store dele af terrorlovgivningen er en ideologisk og politisk kampplads. Det er sørgeligt. Vi må ikke udvide den politiske kampplads til domstolenes arena… Terrorlisterne er også et politisk instrument, som har politiske konsekvenser, advarer juraprofessor Thomas Elholm fra Retssikkerhedsfonden.

egyptens »terrorister«

Og der kommer hele tiden nye »terrorister« til – som ikke står opført på EU’s terrorliste. Mens høringen finder sted smider jublende egyptere landets præsident Mubarak på porten.

– Hvad nu hvis en dansk fagforening ville støtte den egyptiske befolkning i deres kamp for demokrati – før præsidenten blev væltet? Ville 3F’s støtte så ikke blive betragtet som en støtte til terrorisme, spørger Line Barfod.

Alle tilhørernes øjne bliver rettet mod panelet:

– Det spørgsmål er ikke lige sådan at besvare. Det er en spekulation, jeg nødig vil vove mig ud i. Det forekommer mig utænkeligt, kommer det fra landsdommer Michael Sjöberg.

Også PET-chefen forsøger at skyde spørgsmålet til hjørne:

– Jeg kan sagtens forstå dilemmaet. Men det er noget teoretisk. Der blev jo ikke slået nogen ihjel. Jeg har ikke hørt nogen sige, at dét, der foregik i Egypten, var terrorisme.

Men de svar køber Line Barfod ikke:

– Der blev både besat bygninger, afspærret veje og brændt ting af. Alt sammen for at forstyrre den politiske og samfundsmæssige lov og orden. Og ifølge den danske terrorlovgivning er den slags terrorisme. I dag tiljubler alle, at den egyptiske befolkning væltede Mubarak. Men indtil de vandt kampen, havde det været støtte til terrorisme at støtte befolkningen i deres kamp mod regimet, konstaterer hun.