Gadaffi har mistet al legitimitet som leder af Libyen. Derfor skal den danske stat snarest muligt beslaglægge og sælge Gadaffis to luksusejendomme på Østerbro og i Jægersborg nord for København. Og salgssummen skal bruges på at hjælpe libyske flygtninge i nærområderne.
Det mener Venstre, som nu vil rejse sagen i Folketinget for at få sat gang i processen, skriver MetroXpress.
Men det er ulovligt og ren konfiskation, påpeger den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
– Man kan indefryse den libyske leders midler, men hvis det er den libyske stat, som ejer for eksempel ambassaden, så kan man ikke bare lægge sin hånd på den, sælge den og bruge pengene til det, vi synes er rigtigt, siger han til dr.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278