01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommuner skærer og privatiserer

Kommuner skærer og privatiserer

Fredag, 25. marts, 2011, 12:23:33

Regeringen vil give kommunerne mulighed for at betale deres ansatte for at sige op i kommunen og i stedet stifte deres egen velfærdsvirksomhed.

De kommunalt ansatte er hårdt pressede af den økonomiske hestekur. Her protesterer to tillidsrepræsentanter fra 3F, som begge er ansat i Aalborg Kommune, foran KL-topmødet i går.
NOC

De sidste år er der blevet 11.000 færre ansatte til at pleje de ældre, underviser skolebørnene og løfte de andre velfærdsopgaver i kommunerne.

Og kommunerne forventer at skulle fyre endnu flere i de kommende måneder, viser en ny opgørelse, som Kommunernes Landsforening har lavet forud for det Kommunalpolitiske Topmøde i går og i dag.

– Kommunerne er i gang med en økonomisk hestekur, hvis lige ikke er set siden 1980´erne, sagde KL's formand Jan Trøjborg i sin beretning på topmødet.

De opgaver, som kommunerne ikke længere kan løfte, skal i vidt omfang over på private hænder.

Det mener indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), som på topmødet i går fremlagde et forslag fra regeringen om, at kommunerne skal kunne betale kommunalt ansatte for at sige op i kommunen og i stedet stifte deres egen velfærdsvirksomhed.

Det kan eksempelvis være en pædagog, som betalt et kursus, så hun kan starte sin egen børnehave, eller en social- og sundhedsarbejder som får støtte til at danne et privat plejehjem.

– Tiden er inde til et opgør med forestillingen om »dem og os«. For borgerne er det ligegyldigt, om noget er offentligt eller privat. Det er valgmuligheden, kvalitet og prisen, det kommer an på, siger Bertel Haarder, der på topmødet takkede de borgmestre, der »byder flere private indenfor.«

Haarders forslag er et led i regeringens og kommunernes strategi om, at 31,5 procent af kommunernes opgaver skal sendes i udbud inden 2015.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. mar. 2011 - 12:23   03. sep. 2012 - 12:41

Indland