Danmark er med i en borgerkrig, når vi bomber i Libyen, mener eksperter. Men giver FN-resolutionen mandat til at vælte Gadaffi?
Med sin deltagelse i angrebet mod Gadaffi-styret er Danmark allerede med i en borgerkrig.
Det fastslår professor ved Institut for Statskundskab og chef for Center for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen.
– Fra krigens første dag slog Frankrigs jagerfly tonen an, da de bombede en libysk tank, der intet har med håndhævelsen af flyveforbuddet at gøre. Allerede dér blev vi part i en borgerkrig. Det kan ikke undgås, siger han til Arbejderen.
Historiker ved Københavns Universitet, Poul Villaume, fra den udenrigspolitiske tænketank RIKO, mener ikke at FN’s resolution om krigen i Libyen giver mandat til at vælte Gadaffi.
– Der er ingen tvivl om, at oprørerne opfatter det som om, NATO er på deres side. Men det er altså ikke formålet med FN-resolutionen. Resolutionens formål er udelukkende at beskytte civilbefolkningen. Der står ikke ét ord om at vælte Gadaffi, siger Poul Villaume til Arbejderen.
Han vurderer også, at den krigsførende koalition balancerer på kanten af støtte til den ene part i en borgerkrig – og det vil være i strid med resolutionen, fastslår han.
– Derfor skal den praktiske håndhævelse af flyveforbuddet følges meget tæt. Det vil være meget betænkeligt, hvis de vestlige lande bliver part i en borgerkrig, siger Poul Villaume.
FN’s resolution om flyveforbuddet og interventionen i Libyen henviser til FN-pagtens paragraf syv. Men heller ikke den giver hjemmel til at vælge side i en borgerkrig, understreger Holger Terp fra det Danske Fredsakademi.
– FN–pagtens kapitel syv omtaler kun brud på international fred og sikkerhed. Borgerkrige op oprør nævnes overhovedet ikke, siger han.
Mikkel Vedby Rasmussen kan ikke sætte ord på, hvornår FN-resolutionen er overskredet.
– Resolutionen er skrevet i elastik. Eksempelvis er det meget svært at henvise til, at der står nogen steder, hvornår missionen er færdig.
Han mener samtidig, at der er stor risiko for, at krigen udvikler sig til en egentlig besættelse – og dét vil være i strid med FN-resolutionen.
– Der er en stor risiko for, at udviklingen på landjorden vil tvinge de vestlige lande i retning af en egentlig besættelse af Libyen med landtropper, fordi den ene eller den anden part begår krænkelser, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278