01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstre: Vi har altid råd til bomber til Libyen

Venstre: Vi har altid råd til bomber til Libyen

Lørdag, 02. april, 2011, 11:19:39

Danmark er i krise, men der er ingen smalhals når der skal findes penge til bomber. Danmark må vise »storsind«, mener Venstres finansordfører.

Jeg er 100 procent klar til at sende flere penge til bomber i Libyen. Det her er ikke et spørgsmål om kroner og ører, siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen.

Hvis det danske militær vil have flere penge til bomber til Libyen, så er det bare at skrive en ansøgning – så er Venstres finansordfører, Jacob Jensen, helt klar til at åbne for statskassen.

De 30 millioner kroner, som det foreløbigt har kostet at kaste i alt 102 bomber ned over Libyen, er godt givet ud, mener han.

Læs artiklen "Danmark bomber for 30 millioner" her

Er den økonomiske krise afblæst? 30 millioner er da mange penge at bruge på bomber?

- Jo, det er da mange penge. Og du kan selvfølgelig altid omveksle sådan et beløb til velfærd. Men Danmark er et rigt samfund, der er forpligtet til at hjælpe andre og støtte op om den internationale FN-mission. Vi er forpligtet til at vise storsind. Bomberne koster mange millioner i statskassen. Men det er en god investering, som vil forhindre at vi oplever en humanitær katastrofe og en dertil hørende flygtningestrøm, som vi i givet fald alligevel skulle have givet penge til.

Når én bombe koster 300.000 kroner får militæret hurtigt brug for flere penge. Er du klar til at bevillige dem?

- Ja! Det er jeg 100 procent klar til, hvis Forsvarskommandoen på et tidspunkt kommer med sådan en ansøgning. Det her er ikke et spørgsmål om kroner og ører.

Hvor går grænsen for, hvor mange penge, du vil bruge på bomber?

- Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er militæret, der må afveje, hvor meget det er nødvendigt at bombe. Det vil være helt forkert at sætte en økonomisk grænse for det.
 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2011 - 11:19   03. sep. 2012 - 12:41

Indland