Aktionærerne får 4,4 milliarder til deling af Mærsk-koncernens 28 milliarder kroner store rekordoverskud for 2010.
»Bestyrelsen foreslår et udbytte på kr. 1000 per aktie á kroner 1000.«
Denne glædelige besked fik de fremmødte aktionærer på A.P. Møller – Mærsk-gruppens generalforsamling i går.
– Vi mener, at med den indtjening gruppen har præsteret, er det et passende udbytte, sagde en tilfreds bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, fra talerstolen i Bella Centeret.
Her kunne han præsentere aktionærerne for en rekordprofit på hele 28 milliarder kroner – efter skat vel at mærke – for 2010.
Ud af de 28 milliarder har koncernen får aktionærerne 4,4 milliarder til deling. Det var der en enkelt aktionær på generalforsamlingen, der var utilfreds med. Det svarer til et afkast på under 15 procent, og det er under gennemsnittet på aktiemarkedet, forklarede han.
Han vandt dog ikke megen gehør for at hæve udbyttet. De mange overskydende milliarder bliver nemlig brugt til at investere i kommende profitter – blandt andet i risikable dybhavsboringer efter olie i den Mexicanske Golf og nye og større containerskibe bygget i Sydøstasien for en billig penge.
Læs reportagen "Arbejderen konfronterer Mærsk: Hvad med Jan fra Lindø?"
Hvor kommer pengene fra?
Mærsk-koncernen har hos fagbevægelsen verden over mødt kraftig kritik for at benytte underbetalt arbejdskraft under slavelignende forhold.
Senest har Nyhedsbrevet 3F afsløret. at nogle thailandske søfolk på Mærsks skibe spises af med 8,50 kroner i timen. For en måned siden beskyldte Australian Workers Union Mærsk for at underbetale filippinere ansat på boreplatformen Mærsk Discoverer.
I begge tilfælde – og i mange andre lignende tilfælde, der er nået frem til medierne – har Mærsk benyttet underentreprenører. Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen var da også fremme med en undskyldning og en forklaring på generalforsamlingen:
– Der har været kritik i medierne af, at der er blevet udbetalt 16 kroner i timen i Australien. Det er under mindstelønnen. Og det er ikke i orden. Men vi har 100.000 leverandører om året. Det er ikke i orden at vores underleverandører svigter vores tillid. Derfor bliver de fyret, når vi opdager sådan noget.
Hvem får profitten?
De 1000 kroner per aktie svarer til i alt 4396 millioner kroner til de omkring 70.000 aktionærer. De 69.998 har dog ikke meget at skulle have sagt. To fonde, kontrolleret af Mærsk-familien, sidder på knapt 58 procent af aktiekapitalen – hvad der reelt betyder, at Mærsk Mc-Kinney Møller som formand for begge fonde suverænt afgør, hvem der skal sidde i Mærsk-koncernens bestyrelse.
For halvandet år siden blev fondenes vedtægter ændret, så der fremover altid skal være et medlem af Mærsk-familien med i bestyrelsen, og så vidt muligt også være et familiemedlem, der der sidder på formandsposten.
I bestyrelsen for den såkaldte Almenfond, som alene kontrollerer godt 50 procent af de stemmeberettigede aktier, sidder foruden to Mærsk-døtre også Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige assistent Lars-Erik Brenøe, der blandt andet har fået den betroede opgave at lukke Lindø-værftet.
Den 97-årige koncern-ejer har også forberedt koncernen på den dag han opgiver ånden ved at dele den op i en slags kinesisk æske:
”Firmaet A.P. Møller A/S”, der står for koncernens drift og daglige ledelse, ejes af »A.P. Møller- Mærsk A/S”, som igen hovedsagelig ejes og i hvert fald bliver kontrolleret af Almenfonden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
