Regeringens 2020-plan formindske de offentlige udgifter i de kommende ni år fra 29 til 27 procent af BNP. Det svarer til at 60.000 offentligt ansatte skal fyres, advarer FOA.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/Dennis-Kristensen-300.jpg)
Regeringens 2020-plan kan komme til at koste 60.000 offentligt ansatte deres job.
Sådan lyder advarslen fra Dennis Kristensen, formand for forbundet FOA, som organiserer mange offentligt ansatte.
Han henviser til regeringen plan om at beskære det offentlige forbrug fra 29 til 27 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Blev det gennemført i morgen, ville det betyde, at 60.000 mennesker ikke længere skulle passe børn, undervise, helbrede, vedligeholde veje og hjælpe dem, der ikke kan selv.
– Det siger sig selv, at det kommer til at gøre ondt, meget ondt, siger Dennis Kristensen.
Ifølge statsministeren vil planen ikke gå ud over den offentlige service, men er tværtimod afgørende for at udbygge den.
Det regnestykke tror FOA’s formand Dennis Kristensen ikke på. Det er også blevet sagt om de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at de ikke ville gå ud over den offentlige service.
Men alene den seneste økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen har betydet, at kommunerne har skaffet sig af med over 11.000 ansatte, påpeger Dennis Kristensen.
– Det er decideret uambitiøst, når en regering over de næste ti år ikke med ny vækst kan skabe grundlag for indtægter, der kan sikre velfærden. Og regeringen er stadig helt blind for, at den offentlige sektor også er forudsætningen for ny vækst i den private sektor, siger Dennis Kristensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278