Advokater, menneskeretseksperter og Datatilsynet står i kø for at kritisere, at justitsministeren vil gøre det nemmere for kommuner at tv-overvåge.
Landets kommuner skal egenhændigt kunne opsætte overvågningskameraer på alle offentlige områder – uden tilladelse fra politiet.
Sådan lyder forslaget fra justitsminister Lars Barfoed til ændring af »lov om tv-overvågning«, som Folketinget er på vej til at vedtage. Ifølge justitsministeren er formålet at »fremme trygheden«.
Datatilsynet kalder i sit høringssvar den begrundelse for »meget uklar«. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det medføre en »betydelig udvidelse i brugen af tv-overvågning«, advarer Datatilsynet og henviser til privatlivets fred og til at »borgerne kan færdes i det offentlige rum uden at være overvåget af kameraer«.
Institut for Menneskerettigheder efterlyser en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt med mere tv-overvågning og hvad den kriminalpræventive effekt vil være.
Men justitsministeren står fast:
– Jeg mener som justitsminister, at jeg har en vigtig opgave i at sikre, at det her samfund er i så trygge og sikre rammer for borgerne som muligt, for det betyder, at vi får friere borgere, fordi de kan færdes frit. Så det her forslag har bestemt med frihed at gøre, lød det fra Lars Barfoed da forslaget blev førstebehandlet.
Enhedslisten stemmer som det eneste parti i Folketinget imod de nye muligheder for tv-overvågning:
– Risikoen er, at kommunerne vælger den billigste, tekniske løsning i stedet for at gøre noget ved årsagen til problemerne.Overvågning er kortsigtet og løser ikke problemerne, siger Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, til Arbejderen.
Hun peger i stedet på, at pengene skal bruges på forebyggelse af kriminalitet og hærværk:
– Vi skal sikre ungdomsklubber, så de unge har noget at lave. Og vi skal sikre fritidsjob til de unge, så de føler sig som en del af samfundet, påpeger Line Barfod.
Hidtil har det krævet en tilladelse fra politiet, hvis en kommune vil opsætte overvågningskameraer på offentlige områder. Men fremover kan kommuner selv beslutte at opsætte kameraer »hvor der efter kommunens opfattelse er behov for tryghedsskabende tiltag, for eksempel på gader eller på arealer, der plages af uro eller hærværk«.
Ifølge overvågnings-branchens lobbyorganisation, SikkerhedsBranchen, findes der cirka 350.000 kameraer i Danmark. Og der kommer 50.000 nye kameraer til hvert år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
