01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsvarer: Dom er i orden

Forsvarer: Dom er i orden

Onsdag, 27. april, 2011, 10:49:12

Indholdet af Forsvarsministeriets frifindelse i sagen om den afghanske fange, Tarin er foreløbig hemmelig. Til maj beslutter retten, om mere kan offentliggøres.

Landsretten er kommet med en meget klar dom:De danske soldaters handlinger var helt i orden og korrekte. Derfor mener jeg ikke, at Tarin skal have erstatning for noget som helst. Kammeradvokat Peter Biering, forsvarer for Forsvarsministeriet

Det var »helt i orden«, da danske soldater i marts 2002 udleverede 31 afghanere til den amerikanske fangelejr i Kandahar.

Det mener kammeradvokat Peter Biering. Han har forsvaret Forsvarsministeriet mod den afghanske fange, Ghousoullah Tarin, der imarts 2002 blev taget til fange af danske specialstyrker i Afghanistan. Dagen efter blev Tarin udleveret til fangelejren i Kandahar, hvor amerikanske soldater, ifølge Tarin, slog og sparkede ham og klippede hans hår og skæg af.

– Vi er meget glade og tilfredse. Landsretten er kommet med en meget klar dom:De danske soldaters handlinger var helt i orden og korrekte. Derfor mener jeg ikke, at Tarin skal have erstatning for noget som helst. Du må spørge Tarins advokat, hvad de nu har tænkt sig, siger Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, til Arbejderen.

Isin kendelse slår Østre Landsret fast, at Forsvarsministeriet ikke kunne eller burde vide, at afghanske fanger i amerikansk varetægt risikerede tortur.

Østre Landsret har lagt et tre-siders kortfattet resumé af dommen ud på sin hjemmeside. Men den egentlige dom på 130 sider er hemmelig – fordi kammeradvokaten har ført hemmelige vidner under retssagen.

Kammeradvokaten og Tarins advokat, Tyge Trier, har indtil 10. maj til at komme med deres bemærkninger til, om dommen kan offentliggøres. Herefter beslutter landsretten, om offentligheden kan få hele dommen at se.

– Jeg har endnu ikke taget stilling til, om vi kan gå med til, at der offentliggøres mere. Jeg vil nu drøfte kendelsen med mit bagland i Forsvarsministeriet og i Forsvaret. Men vi har tidligere haft nogle markante synspunkter til dørlukning. Og mere end halvdelen af sagen er blevet ført for lukkede døre, uddyber Peter Biering.

Sagen kom først frem i forbindelse med Christoffer Guldbrandsens dokumentar »Den hemmelige krig«, som blev vist i december 2006.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2011 - 10:49   03. sep. 2012 - 12:41

Indland