31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DF: Grænsekontrol for efterløn

DF: Grænsekontrol for efterløn

Torsdag, 28. april, 2011, 10:01:04

Dansk Folkeparti vil ikke afvise, at folkepensionen skal forhøjes men kræver til gengæld, at grænsekontrollen skal genindføres.

Kontrollen ved de danske grænser skal genindføres som for 10 år siden, hvis Dansk Folkeparti skal gå med til en økonomisk aftale, der forringer efterlønnen.

Det var meldingen i går, da Dansk Folkeparti gik til forhandling med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om den såkaldte 2020-plan.

Forslag om at genindføre grænsekontrollen blev på ingen måde afvist af finansministeren.

– Nu har vi fået forslaget og fået en begrundelse for det, og nu vil vi bede Skatteministeriet og Justitsministeriet - henholdsvis toldvæsenet og politiet - om at analysere de her muligheder, og så vil vi vende tilbage til det, lød det efterfølgende.

På mødet fik Dansk Folkeparti samtidig udleveret beregninger, som ifølge økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) viser, at partiets forslag om at bevare efterlønnen for alle, der har arbejdet i 40 år, ikke opfylder kravet om, hvor mange penge der skal skaffe, skriver Jyllands-Posten.

Efter mødet ville Pia Kjærsgaard ikke afvise, at der kan blive tale om  at fremrykke en højere pensionsalder, hvis man ønsker at bevare efterlønnen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2011 - 10:01   03. sep. 2012 - 12:41

Indland