02 Mar 2025 18:40:01

KBH: Let skyet, 10 °C

Sidste 1. maj under VKO

Sidste 1. maj under VKO

Lørdag, 30. april, 2011, 12:11:03

Det er fantastisk, at vi får en ny regering, men den skal også føre en ny politik, siger Enheds-listens politiske ordfører.

Johanne Schmidt-Nielsen
Mark Knudsen

Vi glæder os til næste år at kunne holde 1. maj med en ny regering ved roret.

Sådan lyder meldingen fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og formanden for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen. De understreger begge to, at det er et skæbnevalg, danskerne står overfor.

– De sidste ti år har vi tydelig set, hvad det er for en politik, Lars Løkke og Pia Kjærsgaard står for. Hvis de bliver genvalgt, skal vi tilsætte Liberal Alliances superliberalisme, for alt tyder på, at en ny borgerlig regering vil blive afhængig af deres stemmer, advarer Johanne Schmidt-Nielsen.

– Fortsætter den borgerlige regering, vil det betyde et endeligt farvel til vores velfærdssystem, fagbevægelsen vil blive smadret og uligheden vokse endnu mere, konstaterer Jørgen Petersen.

De to er enige om, at det ikke er nok med nye ansigter i ministerbilerne, det afgørende er, at vi får en helt ny politik.

– Her har fagbevægelsen en vigtig rolle i forhold til at stille politiske krav til en S-SF regering. Det er meget positivt, at store dele af fagbevægelsen har formuleret egne krav og kastet sig aktivt ind i valgkampen, siger Jørgen Petersen.

Johanne Schmidt-Nielsen understreger betydningen af, at Enhedslisten får et godt valg.

– Vores opgave bliver at trække en ny regering til venstre. Derfor er det vigtigt, at vi får mange stemmer, så vi kan være med til at sikre, at en rød regering også vil føre rød politik, siger hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. apr. 2011 - 12:11   03. sep. 2012 - 12:41

Indland