31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lasse klar med rudekuverter

Lasse klar med rudekuverter

Torsdag, 05. maj, 2011, 12:15:07

Unge på gaden i dag: Frygter at regeringens nedskæringer i SU vil begrænse den lige adgang til uddannelses-systemet.

Rudekuverterne, som de unge deler ud i dag, skal symbolisere, at færre unge vil tage en uddannelse, hvis SU’en forringes - og det vil i sidste ende koste samfundet dyrt.
Mette Kramer Kristensen

Idag klokken 15 kan du møde Lasse Olsen, der deler rudekuverter ud på Gammeltorv i Aalborg.

Han er én af de gymnasieelever, handelsskoleelever, sygeplejestuderende og universitetsstuderende, som i dag går på gaden landet over.

De unge er vrede over, at regeringen i sin 2020-plan vil afskaffe SU’en til de hjemmeboende på ungdomsuddannelserne.

Herudover vil regeringen afskaffe det ekstra års SU, som hidtil har sikret en minimumsindtægt til studerende, der er blevet forsinket på en videregående uddannelse.

– Jeg frygter, at afskaffelsen af SU’en til de forsinkede ungevil begrænse den lige adgang til uddannelserne,  siger Lasse Olsen.

Han er uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet ved Aalborg Universitet.

– Unge med forældre, som ikke har råd til at bakke op om deres uddannelse, vil tage en kortere uddannelse eller måske helt lade være med at uddanne sig. Det er en skam, for uddannelsessystemet har været en af drivkrafterne i at sikre, at unge får mulighed for at bryde den sociale arv, siger Lasse Olsen til Arbejderen.

Rudekuverterne, som de unge deler ud i dag, skal symbolisere, at færre unge vil tage en uddannelse, hvis SU’en forringes - og det vil i sidste ende koste samfundet dyrt.

Sidste forår lavede en række studiepolitiske organisationer en fælles undersøgelse af de unges levevilkår. I undersøgelsen svarer næsten tyve procent af de unge, at de vil droppe ud af deres studier, hvis SU’en forkortes.

Også gymnasieeleverne er med på gaden i Aalborg i dag. Sofie Dalum, talsperson for Gymnasieeleverne i Nordjylland, påpeger overfor Arbejderen, at de fleste unge er mellem 18 og 21 år, før de er færdige med gymnasiet.

– Men børnepengene falder væk, når de unge er 18 år. Når SU’en til de hjemmeboende afskaffes, overlades de hjemmeboende unge altså fuldt ud til forældrenes forsørgelse i de to-tre år, de går på gymnasiet, siger Sofie Dalum.

– Regeringen kalder SU’en for »café-penge«. Det er udtryk for en utrolig arrogance. SU er jo Statens Uddannelsesstøtte. Og den bliver brugt til at leve for, understreger Lasse Olsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2011 - 12:15   03. sep. 2012 - 12:41

Indland