Skolerådet vil løfte folkeskolen gennem nye mål, men Danmarks Lærerforening mener, at forslagene mangler fundament i den pædagogiske forskning.

Det er Danmarks Lærerforenings holdning, at folkeskolens udvikling skal bygge på forskning og viden og ikke på en udokumenteret ide om, at snævre mål, flere nationale test og mere kontrol er vejen frem, hedder det i en skarp kommentar til Skolerådets beretning.

Bille

I folkeskolen skal det være slut med de brede fælles undervisningsmål. I stedet skal folkeskolens mål tredeles.

Det anbefaler Skolerådets Formandskab, der i går offentliggjorde deres årsrapport med flere forslag til revision af folkeskolen.

For alle elever skal der være nogle få og enkle basismål. For den store midtergruppe af elever skal der være nogle almene læringsmål og for de dygtigste elever skal der være nogle individuelle læringsmål, der skal udarbejdes lokalt af lærerne.

Skolerådet har til formål at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen. Det består af et formandskab på fem personer og 21 øvrige medlemmer fra en række centrale interesseorganisationer på folkeskole- og ungdomsskoleområdet. Direktør for SFI, Jørgen Søndergaard, er formand for Skolerådet, som er nedsat af Undervisningsministeren.

Ifølge Jørgen Søndergaard er formålet med reformen af Fælles Mål at skabe nogle mål, der hjælper med at få 95 procent af en årgang igennem en ungdomsuddannelse.

– Folkeskolen skal løftes. Der er særlig grund til at hæve ambitionerne til elevernes faglige læring, men det kan kun ske, hvis der samtidigt er fokus på elevernes trivsel, motivation og alsidige udvikling. Det er nødvendigt med nye mål og en bedre støtte til skolernes undervisning, siger Jørgen Søndergaard.

Danmarks Lærerforening er meget kritisk overfor Skolerådets forslag:

– Jeg er ganske rystet over det her udspil, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, til DR Nyheder.

I en skarp kommentar til til formandskabets beretning skriver Lærerforeningen, at der »præsenteres en række anbefalinger, der ganske mangler fundament i den pædagogiske forskning og som vil få katastrofale følger for fagligheden i folkeskolen, hvis de bliver fulgt«.

Videre hedder det:

»Det er Danmarks Lærerforenings holdning, at folkeskolens udvikling skal bygge på forskning og viden og ikke på en udokumenteret ide om, at snævre mål, flere nationale test og mere kontrol er vejen frem. Den vej har flere lande forsøgt med katastrofale resultater til følge«.

Om de nye mål, som Skolerådet foreslår, skriver Lærerforeningen: »De nuværende åbne mål for undervisningen sætter et højt ambitionsniveau for, hvad undervisningen skal lede hen mod. De forsimplede mål, som formandskabet foreslår, fører til en sænkning af niveauet og til en adskillelse af elevens alsidige udvikling fra elevens faglige kvalifikationer. Den danske folkeskoles styrke i forhold til mange andre lande er netop, at elevens alsidige udvikling er en del af fagligheden«.