31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

S-SF kommer under EU-diktat

S-SF kommer under EU-diktat

Torsdag, 26. maj, 2011, 11:14:57

Regeringen har sendt EU et nationalt reform-program, som til fulde opfylder EU’s krav. Men S-SF’s 2020-plan vil kræve et opgør med EU’s krav, mener Enhedslisten.

Lars Løkke Rasmussen følger villigt EU-kommissionens formand Manuel Barroso, når det gælder samfundsøkonomien. Vil Helle Thorning-Schmidt lade sig føre lige så villigt?
EU-kommissionen

Regeringens økonomiske politik passer som fod i hose til EU’s krav. Det kan man se af det konvergensprogram og nationale reformprogram, regeringen netop har sendt til EU-kommissionen til godkendelse. Men en kommende S-SF-regering kommer ikke uden om et opgør med de krav, hvis den vil gennemføre sin 2020-plan.

Det mener Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten.

– EU’s snævre økonomiske rammer vil skabe problemer for en ny regering, siger Per Clausen til Arbejderen. Og han uddyber:

– De gode elementer i S-SF’s plan handler om at fremrykke offentlige investeringer for at få sat gang i væksten. Og det er jo imod EU’s anbefalinger, som går ud på at vi skal spare os ud af krisen ved at skære i de offentlige budgetter.

– Derfor synes jeg heller ikke, det er særlig klogt, at S og SF har bundet sig op på nye EU-regler om, at EU skal have mere at sige over dansk økonomi. EU skal endda kunne straffe os økonomisk, hvis vi afviger fra det, EU mener er den rigtige økonomiske politik, tilføjer Per Clausen.

SF’s EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, er ikke enig med Per Clausen.

– Både vores 2020-plan og Fair Løsning overholder EU’s konvergenskrav om, at underskuddet på statsfinanserne skal være under tre procent i 2013, siger hun til Arbejderen.

– Vi har sikret økonomisk dækning for de fremrykkede offentlige investeringer i vores plan, ved at få 17,7 milliarder kroner ind i ekstra skatter. Og der jo netop tale om fremrykning af planlagte offentlige investeringer, der er ikke tale om yderligere offentlige investeringer, så også fremover vil vi opfylde EU’s konvergenskrav, forklarer SF’s EU-ordfører.

Men som Per Clausen påpeger, har både S og SF sagt ja til strammere økonomiske krav fra EU fremover, og herunder også muligheden for at Danmark kan idømmes økonomiske sanktioner, hvis vi ikke følger disse krav?

– SFer sammen med Socialdemokraterne enige om, at vi ikke vil acceptere sanktioner, der kolliderer med vores euro-forbehold.

Men I er også enige om, at økonomiske sanktioner ved at tilbageholde EU-støtte ikke strider imod euro-forbeholdet?

Ja!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2011 - 11:14   03. sep. 2012 - 12:37

Indland