Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere skal på starthjælp i et halvt år, hvis de udebliver fra aktivering.
Trusler og straf nærmer sig social terror og sender fattige ud i yderligere isolation.
Så kontant lyder udmeldingen fra HK/Kommunal til aftalen om at sætte arbejdsløse kontanthjælpmodtagere på starthjælp i et halvt år, hvis de udebliver fra aktivering eller jobtilbud.
Aftalen kom på plads som én af de sidste brikker i regeringens 2020-plan. Bliver planen ført ud i livet vil det tvinge de fattigste ud i yderligere isolation, mener Ilse Asmussen, formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg.
– Alt for mange vil få frataget store dele af deres forsørgelsesgrundlag i noget, der nærmer sig social terror, siger Ilse Asmussen.
Hun mener ikke, at straf og pisk er vejen til at få arbejdsløse tilbage i job.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er af en helt anden mening. Hun udtaler til berlingske.dk, at risikoen for at ryge på starthjælp vil give de arbejdsløse »et kærligt skub«.
Formand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, ser intet kærligt i en halvering af forsørgelsesgrundlaget.
– Det her er ondsindet, og det giver de arbejdsløse et voldsomt skub over kanten, siger hun til DR Nyheder.
3F Ungdom forstår ikke, at Dansk Folkeparti og regeringen ønsker at svinge pisken endnu hårdere over danske kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen sidder hårdest i det.
– Det er i forvejen ikke nemt, at være arbejdsløs i dag. Arbejdspladserne hænger ikke på træerne, siger Peter Bøgh, formand for 3F Ungdom.
En kontanthjælpsmodtager over 25 år får 10.044 kroner om måneden. Starthjælpen er på 5367 kroner.
Aftalerne i regeringens 2020-plan
Arbejderen giver her et overblik over de aftaler, regeringen har lavet de seneste måneder som led i sin 2020-plan. I fredags kom de sidste aftaler i hus.
– Nu er økonomien sikret frem til 2020.
Det lovede finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han i fredags præsenterede de sidste aftaler omkring regeringens 2020-plan. Samlet set betyder planen nedskæringer på 47 milliarder kroner frem til 2020.
Finansministeren lover danskerne, at der ikke kommer ekstraregninger, uforudsete nedskæringer eller ekstra skatter de næste ni år, hvis regeringen får forlænget sit mandat.
Arbejderen bringer her et overblik over hovedpunkterne i de aftaler, regeringen har indgået de seneste måneder:
Efterløn og pension
* Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023.
* Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Det betyder, at efterlønsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Folkepensionsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 2019 til 2022.
* Der indføres en seniorførtidspension, som skal sikre hurtigere adgang til førtidspension for nedslidte, der er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Kriterierne for at kunne få pensionen ændres ikke.
Bag aftalen, som skal skaffe 18 milliarder kroner inden 2020, står regeringen sammen med Radikale og Dansk Folkeparti. De er enige om at gennemføre ændringerne efter folketingsvalget, hvis de får mandat til det.
Fleksjob
* Fleksjobbere vil ikke få normal fuldtidsløn som i dag, men kun løn for de timer, de er i stand til at arbejde. De resterende timer vil de få en sats på dagpengeniveau.
* Fleksjob vil fremover kun blive givet for en fem-årig periode.
* Kommunerne vil få mindre refusion fra staten til dækning af udgifter til fleksjobbere.
Regeringen har lavet aftalen sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. De reger med at spare 1,4 milliarder i 2020 på af forringe fleksjobordningen. Ændringerne gennemføres 1. januar 2012, eller som led i en ændring af førtidspensionen sammen med de partier, der står bag den nuværende førtidspensionsordning.
SU
* SU’en begrænses til normeret tid.
* Regeringen har til gengæld måtte opgive sit krav om at afskaffe SU’en til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne.
Bag forslaget står regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som regner med at spare en milliard på SU’en. De vil gennemføre ændringerne for de studerende, som starter studiet til næste år, eller som led i en SU-reform med partierne bag det nuværende SU-forlig.
Udlændinge
* Der skal stilles krav om en vis opholdstid i Danmark, før en udlænding får ret til velfærdsydelser på linje med danske statsborgere. Det skal give cirka 130 millioner til statskassen i 2020.
* Kommuner får en kontant belønning på 25.000 kroner, hvis en udlænding rejser tilbage til sit hjemland. Kommunerne forpligtes til at orientere udlændinge om muligheden for at få økonomisk støtte til at rejse til oprindelseslandet.
* Det skal være lettere at udvise kriminelle udlændinge.
* Som et led i planer om at få flere indvandrere i arbejde indføres skærpet økonomisk straf af kontanthjælpsmodtagere, som ikke passer den aktivering, de er blevet pålagt. De ryger på den særligt lave starthjælp i et halvt år. Personer på starthjælp, som begår samme brøde, får udskudt retten til at komme over på kontanthjælp med et halvt år. Planen er at spare 88 millioner kroner om året på den konto.
Disse stramninger er en del af Dansk Folkepartis pris for at være med til at forringe efterlønnen på trods af tidligere løfter. Det sidste mandat for at sikre flertal bag aftalerne er hentet enten hos Kristendemokraterne eller Pia Christmas-Møller.
Toldkontrol
* Der skal ske en kraftig oprustning af kontrollen ved de danske grænseovergange. Flere toldere og mere politi samt nyt udstyr til at scanne personer og køretøjer.
Bag aftalen står regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Hårdere straffe
* Straffen for hjemmerøveri og overfaldsvoldtægt skal fordobles så den som udgangspunkt er på fem år.
Vækstpakke
* Der nedsættes et udvalg med eksperter og bred repræsentation fra erhvervslivet, som skal lave et forslag til hvordan der kan skaffes penge til at nedsætte selskabsskatten fra 25 til 20 procent over en årrække.
* Den såkaldte Bolig Job Ordning skal sætte gang i beskæftigelsen. Danskerne skal kunne trække op til 15.000 kroner af lønudgifterne fra i forbindelse med, at de betaler håndværkere eller andre for hjælp eller istandsættelse i hjemmet. Pengene til finansiering af ordningen hentes blandt andet fra Forebyggelsesfonden, som ellers skulle støtte projekter, som forbedrer arbejdsmiljøet og forhindrer nedslidning.Ordningen vedtages i Folketinget på onsdag.
* Regeringen laver en særlig eksportstrategi overfor de såkalte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).
* Et tre-årigt regelstop for national lovgivning for små og nystartede virksomheder.
Sundhedspakke
* Sundhedsområdet får en ekstra bevilling på mellem halvanden og to milliarder kroner om året i perioden 2014-2020. Pengene går især til kræftområdet og psykiatrien.
* Pakken sikrer ikke, at der også i fremtiden vil være akutmodtagelser i Holstebro, Svendborg og Næstved, som Kristendemokraterne havde krævet.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pis Christmas-Møller.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
