30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sværere at klage over kommuner

Sværere at klage over kommuner

Tirsdag, 07. juni, 2011, 11:35:11

Socialpædagoger frygter, at kommunerne efter den nye aftale med regeringen kun vil føle sig forpligtet af kommunekassens formåen.

Dansk Handicap Forbund og socialrådgiverne frygter for konsekvenserne, når regeringen og KLvil gøre det sværere at klage.
Mette Kramer Kristensen

Det skal være sværere for udsatte borgere at klage over kommunernes afgørelser i deres sager.

Det er essensen i den aftale, som KLog regeringen indgik i lørdags.

Fremover skal landets kommuner nemlig selv kunne vedtage lokale serviceniveauer. Og det skal præciseres, at »såvel faglige som økonomiske hensyn« skal indgå i konkrete afgørelser.

– Når regeringen lægger op til, at kommunerne fremover selv kan lægge rammen for god og dårlig sagsbehandling, giver de også kommunerne frit spil for at sætte overliggeren præcis så lavt, så det passer med deres økonomiske formåen. Det er skammeligt. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi fremover vil se en skov af eksempler på, at kommunerne ikke længere vil føle sig forpligtede af andet end kommunekassen, advarer Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes fagforening.

Han undrer sig over, at Socialdemokraterne og SFvil lægge navn til sådan en aftale.

– Faglighed og anstændighed er røget ud med badevandet med den her aftale. Kommunernes Landsforening (KL), og kommunerne har længe klaget over, at ankemulighederne har kostet dem penge. Aftalen er på den måde et første opgør med en af grundpillerne i Serviceloven, og det er en stærkt bekymrende udvikling. Jeg undrer mig over, at et flertal af S og SF i KL vil lægge navn til sådan en alvorlig forringelse af vilkårene for vores allersvageste borgere, uddyber Benny Andersen.

Også Dansk HandicapForbund (DHF), der organiserer cirka 8000 borgere med nedsat funktionsevne, frygter for konsekvenserne af aftalen:

– Det er dynamit under vores sociale lovgivning. Jeg frygter, at det er et opgør med princippet om, at det skal være en faglig vurdering, der lægger til grund for hjælpen til borgere. Hvis økonomien bliver bestemmende for hjælpen, vil borgerne ikke få den praktiske hjælp, de har behov for. Iforvejen oplever vi i øjeblikket at flere og flere klager. Og flere og flere får medhold i deres klager, siger landsformand i DHF, Susanne Olsen, til Arbejderen.

DHFer også betænkelige ved, at KLvil styrke samarbejdet mellem kommunerne og ankesystemet.

– Det duer ikke. Ankesystemet skal selvfølgelig være uvildigt. Der skal være en klar adskillelse mellem dem, der bliver klaget over, og dem, der skal behandle klagen, mener Susanne Olsen.

Borgmester i Aabenraa og medlem af KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Tove Larsen (S), vil ikke lægge navn til aftalen:

– Jeg kan godt forstå bekymringerne. Jeg er også dybt utilfreds med den her aftale. Der er en masse sociale skævheder, som ikke bliver rettet op, men bare bliver værre af det her. Jeg er ked af, at der bliver sparet på det her område, og jeg forstår godt deres frygt. Igen er det dem, der ingenting har, der skal betale hele gildet, siger Tove Larsen til Arbejderen.

Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra flere medlemmer af KL’s bestyrelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jun. 2011 - 11:35   03. sep. 2012 - 12:37

Indland