Læs de vigtigste punkter i aftalerne her:

Skraldemændene i København lagde i foråret deres job i graven,fordi renovationen blev privatiseret. Dette års økonomiaftaler i kommuner og regioner lægger op til, at flere ansatte må gøre det samme.

Mette Kramer Kristensen

Hvert forår forhandler regeringen med kommuner og regioner om den samlede økonomiske ramme for næste års budget.

Det resulterer i to økonomiaftaler: Én mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og én mellem regeringen og Danske Regioner.

Når de enkelte kommuner og regioner i efteråret skal lægge deres budgetter, skal de holde sig inden for aftalerne – ellers vanker der økonomiske sanktioner.

Økonomiaftalerne for 2012 fastholder den nulvækst i den offentlige sektor, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte med den såkaldte »Genopretningsaftale« fra 2010.

Kommuner

Nulvækst

• Kommunerne skal fastholde deres serviceudgifter på samme niveau som i år og forrige år – selvom der kommer flere plejekrævende borgere. Det er i alt 247,8 milliarder kroner i 2012.
• Særligt fattige kommuner kan søge et særtilskud fra en pulje på 300 millioner kroner.
• Kommunerne skal betale 1,3 milliarder tilbage for budgetoverskridelser i 2009.
• Kommunernes anlægsudgifter skal skæres fra 17 milliarder i år til 15,5 milliarder i 2012.

Daginstitutioner

• Hvis kommunernes budgetter for 2012 ikke lever op til aftalen med regeringen om at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutionerne, skal det bestemmes ved lov, vil dage der kan holdes lukket.

Folkeskoler

• Frem mod april 2012 skal regeringen og KL undersøge, om lærernes overenskomster og lovgivningen kan ændres, så eleverne får mere undervisning uden at skolerne får flere penge. Det skal også undersøges om der kan spares på specialundervisningen.

Specialområdet

• Der skal tages større hensyn til økonomien i afgørelser på det specialiserede socialområde. Det bliver sværere for borgerne at klage over afgørelserne, da kommunerne kan vedtage lokale serviceniveauer.
• Regeringen og kommunerne skal i foråret 2012 undersøge, om udgifterne på det specialiserede socialområde kan styres strammere.

Privatisering

• Ifølge den konkurrencepakke, som regeringen, DF, LA og Kristendemokraterne indgik i april, skal kommunerne udlicitere flere opgaver, så 31,5 procent af den kommunale velfærd er i udbud senest i 2015.
• I løbet af i år vil regeringen komme med et forslag til, hvordan hjemmehjælpsområdet kan udliciteres mere. Herefter laver regeringen og KL en aftale om, hvordan målet om 31,5 procents udlicitering kan nås.
• I 2012 kan kommunerne søge en pulje på 100 millioner kroner til projekter, der fremmer samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv.

Andet

• Økonomiaftalen indeholder også en beslutning fra dette års finanslov om et forsøg med såkaldte frikommuner: Ni kommuner får i 2012 lov til at søge dispensation fra en række statslige regler.

Regioner

• De samlede driftsudgifter i 2012 er på 93,3 milliarder kroner. De samlede anlægsudgifter er på 3,3 milliarder kroner.
   
• Regionerne får 650 millioner kroner ekstra til at drive hospitaler for i 2012 og skal samtidig øge produktiviteten med to procent, så der frigives 1,3 milliarder kroner til driften.
   
• I 2012 kan regionerne søge en pulje på 300 millioner kroner til projekter, der fremmer samarbejde mellem regioner og erhvervsliv, det såkaldte offentligt-private samarbejde (OPP).
   
• Ifølge den konkurrencepakke, som regeringen, DF, LA og Kristendemokraterne indgik i april, skal regionerne frem mod 2015 udlicitere væsentligt flere opgaver.
   
• I oktober 2011 fastsætter regeringen og regionerne konkrete mål for, hvor meget mere, der skal udliciteres. De skal blandt andet undersøge, om der er helt nye, uopdyrkede områder, som kan udsættes for privat konkurrence.