Regeringens økonomiaftaler med kommuner og regioner vil øge privatiseringen. Men et regeringsskifte kan stoppe bølgen.

- Sammen med afskaffelsen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden sender kommuneaftalen et signal om, at regeringen lader de svage grupper i samfundet betale for krisen, siger Roger Buch, kommunalforsker.

Anders Hviid

Flere private hospitaler, børnehaver og hjemmehjælpere. Det er en af konsekvenserne af de aftaler om næste års økonomi, som regeringen i sidste weekend indgik med kommunerne og regionerne.

– Aftalerne lægger op til at udliciteringsgraden skal stige fra 25 procent i dag til 31,5 procent om nogle år. Det er klart, at det betyder en yderligere privatisering, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole til Arbejderen.

31,5 procent i udbud

De nye privatiseringskrav i økonomiaftalerne kommer især fra den konkurrencepakke, som regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne i april.

LÆS ARTIKEL: VK vil tvinge kommuner til udbud

I kommuneaftalen lover Kommunernes Landsforening at hjælpe regeringen med at nå målet om, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skal udliciteres inden 2015.

Det skal blandt andet ske ved at give private aktører adgang til flere dele af hjemmehjælpsområdet. I løbet af i år kommer regeringen med et udspil til præcis hvordan, det skal ske.

En del af konkurrencepakken, der skal gøre det muligt for private firmaer at trække profit ud af private daginstitutioner er allerede vedtaget.

LÆS ARTIKEL: Ny lov åbner for profit på børnepasning

På det regionale område slår økonomiaftalen fast, at regionerne i højere grad skal udlicitere på de områder, der har »potentiale.«

Her lover regionerne inden oktober at hjælpe regeringen med at fastlægge en konkret målsætning for mere udlicitering i regionerne.

Endelig bliver der både i kommune- og regionsaftalen  sat et trecifret millionbeløb af til puljer, der skal fremme offentligt og privat samarbejde.

Nulvækst og nedskæringer

Kommunernes økonomiaftale fastholder den offentlige nulvækst, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte sidste år.

Da udgifterne samtidig stiger, fordi der bliver flere plejekrævende borgere, betyder det nedskæringer.

De skal især ramme handicappede og udsatte børn.

Aftalen fastslår, at der skal spares på specialundervisningen i folkeskolen for at sikre mere undervisning til resten af eleverne uden at tilføre flere ressourcer.

På det specialiserede socialområde, som blandt andet dækker handicappede og socialt udsatte borgere, skal regeringen og kommunerne til næste forår undersøge nye sparemuligheder.

Aftalen betyder også, at det bliver sværere for de udsatte borgere at klage over afgørelser, fordi kommunerne får lov til at fastsætte lokale serviceniveauer.

LÆS ARTIKEL: Sværere at klage over kommuner

– Sammen med afskaffelsen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden sender tiltagene i kommuneaftalen et signal om, at regeringen lader de svage grupper i samfundet betale for krisen, siger Roger Buch.

Regionerne får 659 millioner kroner ekstra i økonomiaftalen, men skal samtidige finde 1,3 milliarder kroner  til nye investeringer ved at øge produktiviteten.

LÆS ARTIKEL: Sundhedspersonale skal løbe stærkere

Valg kan stoppe privatiseringsbølge

Roger Buch understreger, at udliciteringskravene i dette års økonomiaftaler ikke er markant højere end de har været de seneste år.

– Kravene fortsætter den udvikling med mere udlicitering, som for alvor tog fart efter kommunalreformen, mener kommunalforskeren.

Men i år er situationen alligevel anderledes.

Socialdemokraterne og SF kan nemlig nå at bremse privatiseringsbølgen, hvis de som ventet overtager regeringsmagten efter folketingsvalget i efteråret.

– Det kan de gøre lige så snart de kommer til magten. , påpeger Roger Buch.

Selvom en ny regering formentlig ikke vil ændre de allerede indgåede aftaler om næste års økonomi, kan de sende et signal om, at de ikke vil fortsætte presset på øget privatisering, påpeger kommunalforskeren.

– Så ved kommunerne og regionerne jo, at de ikke behøver at sætte så meget turbo på. Og så kan de simpelt hen ophæve aftalerne i 2012, forklarer han.

Nulvæksten og nedskæringerne i aftalen vil dog næppe blive forhindret af et regeringsskifte.

– Selvom en ny regering principielt kan ændre aftalerne efter valget, er det ikke sandsynligt, at den vil gøre det. Der må kommunerne og regionerne vente til økonomien for 2013 skal forhandles på plads, vurderer Roger Buch.