Efter, at private elselskaber har holdt deres indtog i Danmark, er prisen steget for almindelige familier, mens store firmaer betaler mindre for deres el.
2,4 milliarder kroner!
Så meget har de danske husholdninger betalt for meget for strømmen i de sidste seks år, hvor de har haft mulighed for frit at vælge elleverandør. Det viser en rapport, som konsulenthuset Ea Energianalyse har lavet for Energistyrelsen.
De store vindere på det nye private »elmarked« er de store virksomheder. Deres elregning er faldet med 16 procent, mens almindelige danske familier i dag må betale 21 procent mere for strømmen.
Udviklingen kommer ikke bag på energiprofessor ved Aalborg Universitet, FredeHvelplund.
På et marked er det de største indkøbere af el, der kan få den billigste pris. Derfor er det de store virksomheder, der bruger en masse el, der kan forhandle sig frem til de bedste priser.
Frede Hvelplund, energiprofessor ved Aalborg Universitet
– Det er meget simpelt:På et marked er det de største indkøbere af el, der kan få den billigste pris. Derfor er det de store virksomheder, der bruger en masse el, der kan forhandle sig frem til de bedste priser. Til gengæld må almindelige danskere betale mere, forklarer Frede Hvelplund til Arbejderen.
Men sådan har det ikke altid været, understreger han:
– Før liberaliseringen blev elprisen fastsat på de lokale elselskabers repræsentantskabsmøder. Her havde forbrugerne altså meget større indflydelse på elprisens størrelse. Mange selskaber havde et solidarisk princip om, at alle skulle betale det samme for strømmen – uanset om din elmåler sad i en etværelses lejlighed eller på en stor virksomhed.
Helt logisk…
Men hos elselskabernes interesseorganisation Dansk Energi ser man anderledes på sagen:
– Det er helt logisk, at det fungerer på den måde på et liberaliseret marked. Der er langt færre administrationsomkostninger ved én stor kunde, der aftager den samme mængde el som 1000 privatkunder. Derfor får store kunder rabat.Nu er det markedet, der fastsætter prisen – der er jo også ofte forskel på, om du køber én liter mælk eller tre liter mælk i supermarkedet, forklarer Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er ikke elselskaberne, som har besluttet, at markedsøkonomien skal gælde for elsektoren.Det har politikerne. Og hvad havde elprisen været i dag, hvis markedet ikke var blevet liberaliseret?Det er der ingen der ved. Måske var priserne steget endnu mere, funderer direktøren.
Flere omkostninger
I1998 havde Danmark de billigste elpriser i hele Europa – i dag har vi de tiendedyreste priser ud af de 27 EU-lande.
Med liberaliseringen skal der nu købes og sælges el på Europas elbørser. Og selskaberne skal konkurrere om kunderne:
– Liberaliseringen har medført en masse overflødige sælgere. Det er helt unødvendigt at købe og sælge el. Det er ikke nogen fordel for mig som forbruger, siger Frede Hvelplund.
Når prisen på el er steget for almindelige mennesker, skyldes det også, at store selskaber som DONG og Vattenfall i dag skal tjene penge på at udbyde el, mens forbrugeren tidligere blot skulle betale dét, som el kostede at producere, forklarer energiprofessoren:
– Før var prisen lig med omkostningerne, nu er prisen lig med omkostningen plus fortjeneste. I dag er der kommet en lang række ekstra omkostninger – herunder massive million-markedsføringsbudgetter hos elselskaberne. Omkostninger som ikke fandtes i selskaberne før liberaliseringen, hvor elproduktionen bare skulle hvile i sig selv, forklarer Frede Hvelplund.
Hos energi-selskaberne holder man da også kortene tæt til kroppen, når der stilles spørgsmål til, hvor mange penge der bruges på reklamer:
– Vi oplyser ikke størrelsen på vores markedsføringsbudget, så ikke vores konkurrenter kan kigge os i kortene, oplyser Morten Kidal, DONG’s talsmand til Arbejderen.
Og igen står elselskabernes interesseorganisation klar:
– Selvfølgelig er elselskaberne nødt til at reklamere. Men de penge, der bliver brugt på markedsføring, er småpenge i forhold til den ineffektivisering, der var i systemet før. Bare se på antallet af ansatte i elsektoren – i dag er der ansat langt færre end for ti år siden, siger Lars Aagaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
