700 voksne christianitter skal på onsdag tage stilling til en aftale om salg af Christiania. DR har set aftaleudkastet, der lægger op til, at det fremover skal være en fond, der ejer Christiania.
Prisen bliver 76,2 millioner kroner for området og bygningerne, 40 millioner kroner for retten til nybyggeri og udvidelser samt en årlig leje på seks millioner kroner.
– Hvis man ser de boliger, der er tale om, vil man forstå, hvorfor prisen ligger på det niveau. Interessen må være, at vi nu får en løsning, så Christiania kan komme videre, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov til DR.
Aftalen lægger op til, at en håndfuld huse skal rives ned, mens de fleste får lov til at blive liggende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278