Fra 2009 til 2010 blev der 1135 kroner mindre årligt til hver enkelt elev i normalundervisningen i folkeskolen. Det viser nye beregninger fra BDO Kommunernes Revision.
Siden 2002 er udgifterne per elev faldet med mere end otte procent. I samme periode er udgifterne per elev på specialskoler steget noget, men langt fra nok til at opveje faldet i normalundervisningen.
– Et fald på 8,1 procent i ressourcerne er virkelig noget, der gør ondt ude på skolerne. Dertil skal lægges den seneste udvikling. Indenfor de sidste 14 måneder er der nedlagt næsten 3000 lærerstillinger på landsplan. I budgetterne for 2011 sparer kommunerne 615 millioner kroner på området, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278