I dag starter terror-retssagen mod faglige aktive, der har givet penge til et bibliotek til oprørsbevægelsen FARC.
Idag sætter den fagligt aktive tømrer, Viggo Toften-Jørgensen, sig sammen med formanden for de tidligere modstandsfolk og kz-fanger, Anton Nielsen, på anklagebænken i Københavns Byret.
Arbejderen tog i sidste uge en tur til en byggeplads i Nærum for at høre, hvordan det er kommet så vidt, at Viggo Toften-Jørgensen kan blive anklaget for støtte til terrorisme. Baggrunden for sagen er, at den faglige klub, han er talsperson for, har sendt 10.000 kroner til en tidligere fagligt aktiv colombianer. Pengene skulle bruges til at opføre et bibliotek til oprørsbevægelsen FARC i Colombia.
Viggo Toften-Jørgensen har svært ved at forstå retssagen og den danske terrorlovgivning. Det hjælper ikke på forståelsen, at et enigt Folketing for få måneder siden kastede Danmark ud i en bombekrig mod Libyen.
– Alle de medlemmer, der stemte for krigen, burde også sættes på anklagebænken for at støtte oprørerne i Libyen, der forsøger at vælte landets regering med vold, siger han polemisk til Arbejderen.
Den fagligt aktive tømrer er i fuld gang med at isolere, lægge tag, skifte vinduer og lave lofter i en tilbygning til en villa i Nærum – kun en spytklat fra NATO-chefen Anders Fogh Rasmussens hjem.
Retssagen kommer ikke bag på ham. Ham og hans klub har støttet den tidligere fagligt aktive fagforeningsmand fra FARCmed åbne øjne. FARC står opført både på EU og USA’s liste over terrororganisationer.
Da Viggo Toften-Jørgensen hørte om retssagerne mod foreningen Oprør og tøjfirmaet Fighters+Lovers, besluttede han sig for at gøre noget. Begge organisationer er anklaget for at støtte frihedsbevægelser på EU’s terrorliste.
– Jeg og resten af klubben ville vise, at også fagligt aktive er imod terrorloven, forklarer Viggo Toften-Jørgensen.
Men han havde håbet på, at Folketinget efter de to retssager mod Oprør og Fighters+Lovers havde besindet sig og lavet terrorloven om, så den ikke rammer fagligt solidaritetsarbejde og støtte til befrielsesbevægelser.
– Ide første terror-domme, sendte dommerne jo et klart signal til politikerne om, at loven er uklar. Det er i virkeligheden ikke retssystemet, den er gal med. Det er terrorloven, forklarer Viggo Toften-Jørgensen.
Han uddyber:
– Jeg bliver formodentlig idømt en betinget fængselsstraf. Jeg kan sagtens leve med en plet på straffeattesten. Men det er et stort problem, at der bliver lukket ned for solidaritetsarbejdet.
Det har altid været en naturlig del af hans faglige arbejde, at solidarisere sig med arbejdere i andre lande.
– Den faglige kamp er international. Det har den altid været. De lande, hvor fagbevægelsen står stærkt, må hjælpe i de lande, hvor arbejderne bliver undertrykt. På den måde hjælper vi jo også os selv. Arbejdsgiverne flytter jo konstant produktionen og udnytter de lande, hvor fagbevægelsen står svagt.
De 10.000 kroner fra den faglige klub skulle oprindeligt overrækkes til Raul Reyes, tidligere tillidsmand på en Nestlé-fabrik i Colombia. Men inden han nåede at få den danske klubs økonomiske skulderklap, blev han slået ihjel af den colombianske hær. Istedet blev pengene givet til Ivan Marques, der – ligesom Raul Reyes – måtte flygte fra dødstrusler, fordi han var fagligt aktiv.
– Det viser meget godt den situation, der er i Colombia. Hver anden fagligt aktiv, der bliver dræbt på verdensplan, kommer fra Colombia, forklarer Viggo Toften-Jørgensen.
HÅBER PÅ DEBAT
Sagen er på mange måder en tilståelsessag:Den faglige klub har intet gjort for at hemmeligholde sin støtte til FARC. Beslutningen er taget på en åben generalforsamling og klubben har sørget for rigeligt bevismateriale i form af et billede af en FARC-mand ved biblioteket og et takkebrev fra FARC. Det er helt bevidst:
– Jeg håber på, at vi med retssagen kan være med til at sætte fokus på den danske terrorlovgivning og på forholdene for aktive fagforeningsfolk i Colombia. Det er en vigtig debat om en alvorlig problemstilling:Solidaritetsarbejdet med befrielsesbevægelser i både Vietnam og Sydafrika, ville jo have været ulovligt, hvis terrorlovene havde eksisteret dengang, konstaterer Viggo Toften-Jørgensen og fortsætter:
– Det er vores demokratiske ret og pligt at støtte vores kollegaer, der slås for ordentlige vilkår. Det er en kamp for deres helt basale og økonomiske rettigheder. Men det er jo også en kamp for vores egen ret til at ytre os og støtte, dem vi vil.
Viggo Toften-Jørgensen meldte sig ind i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) på sin 14 års fødselsdag. Det var i maj 1973. Få måneder efter _ den 11. september _ kom kuppet mod Chiles folkevalgte regering.
– Jeg har fået min politiske skoling af tidligere modstandsfolk og chilenske flygtninge i det kommunistiske miljø i Aarhus. Derfor ved jeg også godt, at det kan være farligt at være politisk aktiv, fortæller Viggo Toften-Jørgensen.
glad for støtte
Den Faglige Klub er en sammenslutning af tømrere, snedkere og andre medlemmer »med holdninger til venstre for Socialdemokraterne« fra den nu forhenværende fagforening, Træ-Industri-Byg (TIB) i København.
– Vores støtte vakte stor debat på TIB’s næstsidste kongres. Der er ingen tvivl om, at der indenfor fagbevægelsen findes forskellige opfattelser af FARC. Men debatten betød, at der kom mere fokus på forholdene for fagligt aktive i Colombia, og fagforeningen besluttede at optrappe det internationale solidaritetsarbejde.Så det er da ikke så ringe endda, mener Viggo Toften-Jørgensen.
Idag er klubbens medlemmer organiseret i Bygge, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). Støtten fra kollegaerne betyder meget:Inden retssagen starter i dag, er der støttedemonstration foran retten, og i aften er der støttefest i BJMFfor de to anklagede.
Og isidste måned vedtog BJMF’s generalforsamlingat fordømme retssagen imod deres fagligt aktive kollegaer og bakker op om kampen mod terrorlovens kriminalisering af støtte til faglig kamp og solidaritet.
– Det var fantastisk flot. Protesten over retssagen imod os blev enstemmigt vedtaget af et par hundreder snedkere, tømrere, murere, kloakarbejdere og så videre, oplyser Viggo Toften-Jørgensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278