Sagen mod Horserød-Stutthof Foreningen imødeses med spænding af tidligere modstandsfolk og deres efterkommere. Arbejderen har mødt to af dem.
Kort før jul mødes jeg med Harald Rasmussen, der var modstandsmand under besættelsen, og Sven Wrønding, søn af en tidligere modstandsmand. Vi taler om den forestående retssag mod Horserød-Stutthof Foreningen, som de begge to er medlem af.
Foreningen, der har tidligere modstandsfolk og deres efterkommere som medlemmer, er anklaget for at have støttet organisationer på EU's terrorliste.
Det drejer sig først og fremmest om en støtte på 17.690 kroner til den palæstinensiske bevægelse PFLP, der kæmper imod den israelske besættelse. Derudover er der et mindre beløb på i alt 1000 kroner til en indsamling til både PFLP og den colombianske organisation FARC.
– Under besættelsen blev vi hængt ud som terrorister og forfulgt af både de tyske nazister og dansk politi. Nu anklages frihedskæmperne og deres børn så igen for at være terrorister, siger 85-årige Harald Rasmussen fra Dragør.
Sabotage
Harald Rasmussen var med til at dele illegale blade ud under besættelsen og kom i 1944, da han var 17 år gammel, med i en sabotagegruppe i Århus. Gruppen stod for en del jernbanesabotage og også industrisabotage vendt mod den tyske besættelsesmagt. Harald var også med til at stå vagt for en illegal radiotelegrafist, der havde kontakt til England.
– Den kamp, PFLP i dag fører mod den israelske besættelse af deres land, svarer til den kamp vi førte mod den tyske besættelsesmagt fra 1940 til 1945. Derfor er det fuldstændig absurd, at vores forening risikerer en dom for at støtte terrorbevægelser. PFLP er ikke en terrorbevægelse men en modstandsbevægelse, erklærer Harald Rasmussen.
– Palæstinensernes målsætning er den samme som modstandsfolkenes under krigen. De ønsker at befri deres land for en besættelse, erklærer Sven Wrønding og tilføjer:
– I øvrigt var Horserød-Stutthof Foreningens støtte til PFLP øremærket til det humanitære arbejde i den palæstinensiske befolkning efter Israels angreb på Gaza ved årsskiftet 2008-2009.
Hemmelig opgave
Sven Wrøndings far var medlem af DKP. Ikke lang tid efter besættelsen kom faderen med i modstandsbevægelsen og stod blandt andet for organiseringen af et våbenværksted og fremskaffelsen af falske legitimationskort.
– Våbenværkstedet fremstillede og reparerede våben til modstandsbevægelsen. Det var en meget hemmelig opgave. Min far havde fået besked om, at han skulle holde mund med det, og ikke måtte engagere sig i noget som helst andet modstandsarbejde. Det skete, at der kom nogle fra partiafdelingen og spurgte, om han ikke ville være med til den ene eller anden opgave. De undrede sig over, at han altid sagde nej. På et tidspunkt var han ved at blive ekskluderet, men det blev han heldigvis ikke, fortæller Sven Wrønding med et grin.
Han er syg og har svært ved at bevæge sig udenfor. Vi har derfor sat hianden stævne i Sven og Gunnas hyggelige lejlighed i Sundparken på Amager. Væggene er tæt besat med smukke malerier af blandt andet Viktor Brockdorf.
Selv var Sven kun otte år gammel, da krigen startede, så det er begrænset, hvad han forstod af alt det, som skete omkring ham.
– Min far var jyde og holdt tæt med, hvad han lavede. Men hen ad vejen fornemmede jeg godt, at han var med i noget. Vi havde også nogle politiske flygtninge fra Tyskland boende, husker Sven Wrønding.
Ligesom sin far kæmpede Sven hele sit liv mod fascisme og undertrykkelse. Han var organiseret kommunist – først i DKP siden i KPiD.
Lige til sin død kort efter vores samtale var Sven Wrønding hvert eneste år med til at sikre, at modstandsbevægelsen på Amager blev mindet ved en højtidelighed på Christmas Møllers Plads den 5. maj.
– Vi skal jo huske de gamle kæmpere fra Amager, som han siger.
Vigtig retssag
Også Harald Rasmussen har gennem hele sit liv fortsat kampen for de idealer, han satte livet på spil for under besættelse. For mere end 20 år siden flyttede han til Amager og er derfor også fast gæst den 5. maj på Christmas Møllers Plads. Ligesom Sven er Harald medlem af KPiD.
De senere år har han først og fremmest brugt sine kræfter i foreningen Aktive Modstandsfolk, der hjælper tidligere modstandsfolk, og i Dokumentationscenter mod Historieforfalskning, som han var formand for i en årrække.
– Det er vigtigt, at vi husker de kommende generationer på, hvordan tingene virkelig hang sammen under besættelsen. Der er så mange, der forsøger at forvanske historien, og for eksempel nedgøre betydningen af sabotageaktionerne mod tyskerne, siger Harald Rasmussen.
Han understreger betydningen af, at andre fortsætter det arbejde, den dag der ikke er flere af de tidligere modstandsfolk tilbage.
Den tidligere modstandsmand mener også, at retssagen mod Horserød-Stutthof Foreningen skal ses i det lys. Den skal bruges til at slå nogle principielle ting fast om modstandskampen i Danmark dengang og i Palæstina i dag.
– Og så skal vi skabe tvivl om de terrorlister, som USA og EU har lavet. De bliver brugt som en facitliste, på hvem der er terrorister, men sandheden er, at de er fulde af fejl og mangler. For eksempel blev Nelson Mandela først fjernet fra USA's terrorliste efter, at han havde fået Nobels Fredspris, siger Harald Rasmussen.
Den danske anklager argumenterer med, at Horserød-Stutthof Foreningen skal dømmes, netop fordi foreningen har støtte organisationer på EU's terrorliste.
– Sagens kerne er, at PFLP og FARC overhovedet ikke har noget at gøre på en terrorliste. Det er befrielsesorganisationer, konstaterer Harald Rasmussen.
Sven indskyder sarkastisk, at det nærmere er Israel som burde stå på terrorlisten.
De frygter begge to, at en dom mod Horserød-Stutthof Foreningen kan være med til at afholde andre fra at yde solidarisk støtte til befrielsesbevægelser rundt omkring i verden.
Kort efter vores møde døde Sven Wrønding desværre af sin sygdom.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
