Trods fire terrordomme over indsamlinger til humanitært arbejde og befrielseskamp, fortryder Socialdemokraternes retsordfører ikke terrorlovene.

– Loven er, som den er. Vi kan jo ikke være sikre på, at pengene rent faktisk går til humanitære formål. De kunne lige så godt gå til bomber. Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup

Terrorloven rammer ikke humanitært arbejde… Terrorloven rammer ikke befrielseskamp mod et illegitimt styre eller en besættelsesmagt…

Sådan lød løfterne fra både Socialdemokraterne og Radikale fra Folketingets talerstol få minutter før de i 2002 vedtog terrorloven, der kriminaliserer økonomisk støtte til befrielsesbevægelser over hele verden. Begge partier stemte dengang for loven.

Arbejderen bringer i dag på midtersiden uddrag fra debatten i Folketinget under tredjebehandlingen af terrorloven.

Siden vedtagelse af loven er foreningen Oprør, tøjfirmaet Fighters+Lovers, Den Faglige Klub og Horserød–Stutthof Foreningen blevet idømt fængselsdomme (betingede og én ubetinget) som følge af terrorparagraffen i loven.

Deres forbrydelser består i, at de har samlet ind til netop humanitært arbejde samt et bibliotek og et plakatværksted drevet af befrielsesbevægelsen PFLP i Palæstina og oprørsbevægelsen FARC i Colombia.

Men Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, står fast:

– Loven er, som den er. Vi kan jo ikke være sikre på, at pengene rent faktisk går til humanitære formål. De kunne lige så godt gå til bomber. Men det er da et problem, at man ikke længere kan støtte gode ting, som eksempelvis børnehaver. Så må man altså finde andre måder at støtte humanitært arbejde på. Men det er rigtigt, at det kan være svært i områder, hvor det kun er organisationer som PFLP eller Hamas, der står for eksempelvis sundhed og uddannelse, siger Karen Hækkerup til Arbejderen.

Men bør terrorloven så ikke laves om?

– Konflikten i Gaza er helt klart på kanten, fordi palæstinenserne bliver behandlet så utrolig dårligt af Israel. Det er klart, at vi er i et grænseland. Det er der ingen tvivl om. Men i vurderingen af, om Israel er en besættelsesmagt, må jeg henvise til vores udenrigsordfører.

Hendes kollega, SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, håber på, at en ny regering vil kigge terrorlovene efter i sømmene for at få et overblik over, om noget skal ændres. SF stemte i 2002 mod loven.

– På min ønskeseddel til en ny regering står et retssikkerhedsmæssigt tjek af terrorlovene. Men det åbenlyst, af SF og Socialdemokraterne har stemt forskelligt til terrorlovene. Vi er ikke enige på dette område. Vi mener, at terrorloven må kigges igennem, så der bliver plads til at støtte humanitært arbejde, siger Karina Lorentzen til Arbejderen.

Hun mener, at en del af problemet er, at mange bevægelser bliver terrorstemplet af en lukket komité i EU:

– EU’s terrorliste bliver til i en lukketkreds og uden en demokratisk proces. Efterfølgende har det vist sig, at det var en fejl at blackliste nogle organisationer. Hele systemet trænger til at blive kigget ordentligt igennem. Vi må finde en måde at bekæmpe terror på, uden at folk, som ikke har onde hensigter, kommer i klemme.