25 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rektorer skal udspørge udenlandske elever

Rektorer skal udspørge udenlandske elever

Tirsdag, 05. juli, 2011, 11:57:54

Bekendtgørelse pålægger skoler at udspørge udenlandske studerende om personlige forhold og videregive oplysningerne til Udlændingeservice.

Det er blandt andet på tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser at udenlandske studerende risikerer at blive udspurgt om personlige ting af deres rektor. Kravet kommer fra Udlændingeservice.
Freja Wedenborg

Har du familie i Danmark? Hvad vil du bruge din uddannelse til? Har du tidligere forsøgt at komme til Danmark?

Det er nogle af de spørgsmål, som rektorerne på landets ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal spørge deres udenlandske studerende om.

LÆS ARTIKEL: »Det er jo racediskrimination«

Spørgsmålene skal hjælpe Udlændingeservice med at vurdere, om de udenlandske elever kan få opholdstilladelse.

Hvis der er den mindste mistanke om, at de udenlandske studerende kommer til Danmark for at blive boende i stedet for at studere, så skal uddannelserne afvise at optage de unge eller alarmere Udlændingeservice om deres mistanke.

Bekendtgørelsen er udstedt af daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj i juli 2007.

Siden da er flere skoler blevet indkaldt til møde i Udlændingeservice for at blive instrueret i, hvordan de udspørger de udenlandske studerende.

– I en årrække var der alvorlige problemer med misbrug af reglerne. Vi har derfor holdt dialogmøder med skolerne for at vejlede om reglerne og for at sikre, at vi i fællesskab hjælper de seriøse studerende hertil og sier de useriøse fra, siger kontorchef i Udlændingeservice’s Studiekontor, Henriette Skouenborg, til Arbejderen.

Arbejderen har talt med Karen Maigaard fra Odense Fagskole, en af de rektorer, som Udlændingeservice har pålagt at holde særligt øje med de udenlandske studerende.

Hun kalder bekendtgørelsen for racediskrimination og sindelagskontrol.

– Vi må klart afvise skolens udlægning om racisme og sindelagskontrol. Reglerne rummer en række kontrolhensyn omkring udenlandske studerende. Det er der en grund til, lyder Henriette Skouenborgs svar.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er forarget over bekendtgørelsen.

– Det her er helt ude af proportion at sætte samtlige uddannelsesinstitutioner til at kontrollere de udenlandske studerendes formål med at blive indskrevet på deres skole. Jeg synes, kontrollen har taget overhånd. Det viser der her eksempel med al tydelighed, siger hun til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jul. 2011 - 11:57   03. sep. 2012 - 12:37

Indland