24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

S: Civile mål i Libyen er o.k.

S: Civile mål i Libyen er o.k.

Lørdag, 09. juli, 2011, 19:52:50

Angreb på civil infrastruktur i Libyen er i orden for at beskytte civilbefolkningen mod Gadaffi, mener Socialdemokraternes udenrigsordfører.

Det er i orden, at NATO bomber civile mål i Libyen, mener Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft.

De civile ofre og civile bygninger i Libyen, der rammes af NATO’s bomber, skal ikke regne med en hjælpende hånd fra Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft.

– FN’s mandat er meget bredt og skal – med alle nødvendige midler – håndhæve en flyforbudszone for at beskytte civile. Jeg har ikke set påvist, at NATO i håndhævelsen af FN’s mandat er gået videre, end hvad der er sanktioneret. Angreb på infrastruktur og kommandocentraler kan være nødvendige for at beskytte civile mod fremrykkende styrker fra Gadaffis side, skriver Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, i en mail til Arbejderen.

Arbejderen bragte i går en oversigt over seks civile mål, som NATO har bombet:

Den 7. juni blev det libyske stats-tv bombet.Den 5. maj blev højesteretten i Tripoli bombet. Og den 28. juni blev et olieraffinaderi bombet.

Mogens Lykketoft forholder sig ikke til disse NATO–bombninger. Han forholder sig heller ikke til, at FN’s Genevekonvention forbyder angreb på civil infrastruktur.

– Naturligvis er grænserne usikre, og der vil være debat om relevansen af bestemte angreb, ligesom man under militære angreb ikke kan være hundrede procent sikker på at undgå civile tab, siger Lykketoft.

Arbejderen har de sidste to dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra forsvarsordførerne fra SF, Venstre og Konservative.

Kommunistisk Parti opfordrer endnu en gang partierne bag krigen til at genoverveje deres støtte til de danske bombefly:

– Vi har hele tiden sagt, at krigen mod Libyen er i strid med FN’s Genevekonvention. Krigen har intet at gøre med at beskytte Libyens civilbefolkning. Efterhånden, som det står mere og mere klart for enhver, at NATO’s bomber rammer civile mål, bør resten af Folketingets partier gøre som Enhedslisten og trække deres støtte til krigen, siger formand for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, til Arbejderen.

Iavisen i går advarede den internationale folkeretsekspert, Richard Falk, den norske folkeretsekspert, Ståle Eskeland, og den amerikanske professorAlan Kuperman mod, at NATO bryder folkeretten i Libyen og at NATO er langt fra det mandat, som FN har givet.

– Det er klart udenfor dét, man må bombe. Landets øverste domstol eller parlament kan man ikke angribe, siger Alan Kuperman til tv-stationen Democracy Now.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jul. 2011 - 19:52   03. sep. 2012 - 12:37

Indland