Det lykkedes i går aktivister at stoppe arbejdet med at fælde træer i Østerild Klitplantage i Thy. Skovarbejderne gik hjem efter at flere miljøaktivister mandag morgen stillede sig fysisk i vejen for en flismaskine, der skulle makulere og snitte det træ, der ikke kan blive til tømmer.
– Omkring middagstid stoppede skovarbejderne arbejdet og parkerede maskinerne. De kunne ikke komme videre på grund af, at vi var der, fortæller en af aktivisterne Anne Beate Johnson til DR ude fra plantagen.
Aktivisterne er utilfredse med, at 266 hektar skov i Østerild Klitplantage skal fældes for at give plads til et testcentret, der skal indeholde syv kæmpevindmøller på op til 250 meters højde. De vil have møllerne placeret et andet sted.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278