Der er stor lokal opbakning til de aktivister der i sidste måned slog sig ned i Østerild Klitplantage for at forhindre store maskiner i at fælde millioner af gamle træer i Thy.
Sommeren har i overført betydning været en del varmere i Thy end i resten af landet. Egnen er blevet landskendt i medierne på grund af balladen om syv kæmpe vindmøller.
Folk fra lokalområdet og miljøaktivister fra ind- og udland har sat sig op mod planerne om at opføre et nationalt testcenter i Østerild Klitplantage. Centrets formål er at teste industrielle havvindmøller.
LÆS BERETNING: "Aktivist i Østerild"
Midt i juli kulminerede kampen, da lokale borgere og tilrejsende aktivister fysisk blokerede for, at arbejdet med at fælde mellem tre og fire millioner gamle træer i klitplantagen, kunne gå i gang som planlagt.
Men hvad får miljøforkæmpere til at spænde ben for den alternative energi?
Svaret fra modstanderne af testcentret er, at møllerne på op til 250 meter kunne placeres andre steder.
Nu kommer de til at skyde op mellem Nationalpark Thy og Danmarks vigtigste fugleområde, Vejlerne. Dertil kommer, at processen har været udemokratisk og lukket.
Udemokratisk proces
Hensynet til miljø og natur, støjforurening og den meget tvivlsomme politiske proces er tre meget vægtige grunde til den lokale modstand mod det industrielle testcenter.
Både borgere og civilsamfundet har gennem hele forløbet forsøgt at råbe de ansvarlige politikere op om konsekvenserne for lokalsamfundene og miljøet.
Danmarks Naturfredningsforening har peget på fejl og mangler i screeningen af hvor testcentret kan placeres, såvel som sjusk i forbindelse med VVM-redegørelsen. Det har imidlertidig været en ret håbløs kamp på grund af sagens udemokratisk forløb.
Den politiske proces har været karakteriseret af hemmelighedskræmmeri. Inden planerne om testcentret blev offentliggjort, havde der i flere måneder foregået hemmelige forhandlinger om placering mellem miljøministeriet og kommunale topfolk.
Det viste sig siden hen, at placeringen allerede var forhandlet på plads mellem regeringen og vindmølleindustrien i august 2009. Placeringen var ikke vindmølleindustriens foretrukne, men blev accepteret, fordi den kunne trumfes igennem hurtigst.
Vindmølleindustrien gav i et notat til regeringen tilsagn om Østerild, under forudsætning af at »beslutningen herom træffes i denne folketingssamling (2009/2010, red.) således at indretningen af området kan påbegyndes i efteråret 2010, og prøvepladserne er klar til brug senest sommeren 2011«.
Den efterfølgende idé- og høringsfase blev hastet igennem.
Samtidig forhalede myndighederne offentliggørelsen af høringsmaterialerne op til borgermøderne. Korte frister og det utilgængelige materiale gjorde det meget svært for borgere og civilsamfund at reagere og deltage i processen. I realiteten har den demokratiske proces været kortsluttet.
I et debatindlæg på dknyt.dk skrev Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten, at »den efterfølgende offentlige debat var en skueproces, da den reelt ikke indeholdt muligheden for at forkaste placeringen«.
Ensidigt ekspertpanel
En eksperthøring undervejs i processen var lukket for diskussion om alternative placeringer. Seks ud af de indbudte ni eksperter havde desuden arbejdet og argumenteret for testcentrets placering i Østerild Klitplantage.
Høringen blev derfor også skarpt kritiseret fra flere kanter. Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og den ene af tre uafhængige eksperter til høringen, udtalte i den forbindelse til fagbladet Ingeniøren, at det var helt skandaløst at kalde det en eksperthøring, når folketingsmedlemmerne kun hørte den ene side af sagen.
Det har været et kendetegn ved processen, at regeringen ikke har været interesseret i at diskutere alternative placeringer. I forbindelse med en foreslået alternativ placering i Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune udtalte miljøminister Karen Ellemann (V) således, at »området ved Stauning er ikke et brugbart alternativ, som oppositionen tilsyneladende mener«.
Udtalelsen faldt på trods af, at flere undersøgelser pegede på, at netop placeringen i Stauning var en bedre løsning, og at Ringkøbing-Skjern Kommune viste stor interesse for at få testcentret til Stauning.
Støjforurening
De mest omfattende konsekvenser for lokalbefolkningen i forbindelse med opførelsen af testcenteret bliver efter alt at dømme støjforureningen.
Udover at støjforureningen er til voldsom gene for lokalbefolkningen kan den også medføre, at områder der er udlagt som støjfølsomt område skal eksproprieres, i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
VVM-redegørelsen, der har dannet grundlag for beslutningen om at placere det industrielle testcenter ved Østerild, har fra starten været blandt de mest kritiserede.
Blandt andet var støjberegningerne baseret på syv møller på hver 12 megawatt, men de møller, der bliver rejst får en kapacitet på op til 20 megawatt.
Arealet, der bliver akut berørt af støjforurening, er altså betragteligt større end det VVM redegørelsen gør op, og hvis bekendtgørelsen om støj fra vindmøller skal overholdes, står en stor gruppe mennesker til at skulle eksproprieres.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
