24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Træfældning udsat efter protester

Træfældning udsat efter protester

Torsdag, 11. august, 2011, 11:34:50

Miljøministeren har udskudt træfældningen i Østerild Klitplantage til landsretten i slutningen af august har besluttet om lokale lodsejere må føre sag mod ministeriet.

I sommers lykkedes det aktivister at forsinke skovrydningen i ti dage. Her er én af maskinerne bag lås og slå.
Emil Skovgaard Andersen

Miljøminister Karen Ellemann (V) og Naturstyrelsen har sat en foreløbig stopper for fældningen af træer i Østerild Klitplantage i Thy.

Det sker efter at miljøaktivister og lokale beboere sommeren igennem har demonstreret mod fældningen, som skal skabe plads til et nyt testcenter for store vindmøller.

Træfældningen er udsat indtil Vestre Landsret den 29. august har taget stilling til, om lokale lodsejere skal have lov til at føre sag mod Miljøministeriet om rydningen.

– Det har hele tiden været vores budskab at man burde vente med rydningen til efter landsrettens afgørelse, så det  er meget positivt at Karen Ellemann har følt sig presset til at udsætte træfældningen. Men der er stadig skåret et grimt sår tværs igennem plantagen, siger aktivisternes tidligere talsmand, Tom Vilmer Paamand, til Arbejderen.

Lodsejerne har stævnet ministeriet gennem Landsforeningen for Bedre Miljø, fordi de mener, at ministeriet ikke har lavet de nødvendige undersøgelser af anlæggets konsekvenser for naturen, inden beslutningen blev taget.

Det kommer bag på flere af Folketingets miljøordførere at træfældningen er udsat, fordi Naturstyrelsen og miljøministeren for halvanden måned siden afviste at vente med træfældningen til landsretten var kommet med en afgørelse.

Samtidig med lodsejernes stævning får regeringen en anden sag om Østerild på halsen.

Klitplantagen ligger tæt på fuglereservatet Vejlerne, og Danmarks Naturfredningsforening har indklaget staten for EU-Kommissionen, fordi den mener, at testcentret strider mod EU-direktivet om dyrs levesteder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2011 - 11:34   03. sep. 2012 - 12:37

Indland