Regeringen har søgt og fået EU’s tilladelse til at stille endnu flere skatteyderkroner i garanti ved lån til virksomhedsovertagelser og udbygning.
I går meddelte Vækstfonden, at den har fået EU’s ja til at stille yderligere 1,4 milliarder kroner på højkant i statsgaranterede lån til virksomheder, der ellers ikke kan låne penge i banken.
De sidste to år har regeringen ellers via den statslige fond Vækstfonden tabt 237,3 millioner kroner på at stille statsgaranti for bankers risikable lån til danske virksomheder. Nu er der endnu større statsgarantier på vej.
Vækstfonden kalkulerer helt bevidst med et tab på 20 procent af de kautionerede penge, forklarer Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden, til Arbejderen.
– Og så store tab er der jo ikke nogen banker, der vil acceptere. Men når vi så kommer og stiller sikkerhed for tre fjerdedele af lånet, stiller sagen sig anderledes.
Pengene til at dække de tabte kautionspenge får Vækstfonden via finansloven: 300 millioner kroner.
– Men med de 300millioner kroner kan vi jo så yde kaution op imod to milliarder kroner, og stadigvæk holde os nogenlunde indenfor et tab på 20 procent. Det er samfundsøkonomisk en god forretning, fordi statsgarantien får bankerne til at låne penge til virksomheder, som bankerne ellers ville vurdere var for usikre at låne penge til, forklarer Rolf Kjærgaard.
De danske banker er også godt tilfredse med den udvidede statsgaranti. Med den i ryggen tør bankerne nu siger ja ja til nogle usikre lån, de ellers ikke ville yde, siger Henrik Frederiksen, underdirektør i Danske Banks afdeling for danske erhvervskunder.
Vækstkaution kan være med til at sikre en finansiering, der ellers ikke ville kunne blive til noget. Dermed er det også en samfundsøkonomisk fornuftig løsning, siger Henrik Frederiksen til dagbladet Børsen.
Mange af lånene går ifølge Vækstfondens årsregnskab til at sikre, at virksomheder kan skifte ejer. Men også til at virksomheder kan klare sig over en midlertidig krise. For eksempel fik flyselskabet Cimber Sterling sidste år en statsgaranti for et lån på 86 milliarder kroner til at klare sig over tab på grund af den islandske askesky.
Det endte dog alligevel med et ejerskifte. Fro et par uger siden overtog en ukrainsk mangemilliardær, der også ejer det konkurrerende selskab Aerosvit, godt 70 procent af Cimber Sterlings aktier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
