Regeringens ranglister gør folkeskolen til et forbrugsprojekt, advarer lærerformand Anders Bondo.

Kritikken hagler ned over regeringen fra nogle af landets førende folkeskole-eksperter efter Undervisningsministeretiet i denne uge barslede med en helt ny ranglister over folkeskolerne.

Ranglisten er baseret på skolernes karaktérgennemsnit ved elevernes afgangsprøver. I skolernes placering på listen er der taget højde for indkomst og andre sociale forhold i skolernes lokalområde.

– Det er noget vrøvl. Det bærer metoden langt ud over, hvad man kan bruge den til. Jeg undrer mig over, at ikke flere er gået på banen og sagt, at »nu stopper festen«, siger professor i pædagogisk statistik, Peter Allerup, til fagbladet Folkeskolen.

En undersøgelse fra regeringens rådgivende organ,  Skolerådet, har for nyligt vist, at man ikke får et troværdigt billede af skolernes niveau ved kun at se på afgangskarakterer for ét enkelt år, som regeringen har gjort.

– Afgangskarakterer på den enkelte skole svinger fra år til år, så man bør i det mindste tage et gennemsnit over i hvert fald tre år, siger forskningsleder Beatrice Rangvid til Folkeskolen.

Også Danmarks Lærerforening ryster på hovedet over ranglisterne.

– Ranglisterne gør folkeskolen til et forbrugsprojekt. Forældrene kan så vælge en skole, hvor eleverne klarer sig godt, i stedet for at gå ind i arbejdet med at løfte den klasse som deres barn er havnet i, siger formand Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.

Idéen om socialt korrigerede ranglister over landet folkeskoler kommer oprindeligt fra ministeriets rådgivende organ Skolerådet.

Men her bakker formand Jørgen Søndergaard også op om dele af eksperternes kritik.