En række organisationer præsenterede i februar et forslag til handlingsplan mod børnefattigdom. Her er de centrale punkter i planen.
· Der skal gøres op med de reducerede overførselsindkomster. Væk med kontanthjælpsloft, starthjælp, 450 timers og 225 timers regel og de lavere ydelser til familier med mange børn.
· Stop for sanktioner gennem træk i ydelser til udsatte forældre.
· Der skal sikres en helhedsorienteret omsorg for udsatte børn gennem en tidlig indsats, der støtter forældre og giver børn positive oplevelser.
· Fattige børn skal sikres særlig støtte omkring skole, familie og fritid blandt andet gennem fritidspasordninger, udlån af computere og brobyggerfunktion til kobling med aktiviteter i lokalsamfund.
· Bedre støtte til socialt udsatte boligområder med fattigdomsproblemer.
· En helhedsorienteret indsats med bedre muligheder for at give økonomisk hjælp til behandling og psykologhjælp i sammenhæng med den beskæftigelsesmæssige indsats.
· Øget brug af mulighederne for revalidering for langvarige kontanthjælpsmodtagere og forsørgere uden uddannelse.
· Muligheder for støttet beskæftigelse for fattige forsørgere.
· Opsøgning og tidlig indsats overfor udsatte børn. De sociale myndigheder skal undersøge, om familierne har en økonomi, der giver børnene samme muligheder for personlig udvikling og sundhed som jævnaldrende. Ellers skal familierne have særlig økonomisk hjælp.
· Gode daginstitutioner med flere kvalificerede pædagogressourcer og bedre tilbud i fritiden i socialt udsatte områder.
· Mulighederne for helhedsorienteret forebyggende familiestøtte og genopretningshjælp skal styrkes.
· Ingen børnefamilier må sættes på gaden. Kommunerne skal have pligt til at overtage lejemålet, hvis en børnefamilie sættes ud af fogeden og til at finde en egnet bolig til børnefamilier, der sættes ud af ejerbolig efter tvangsauktion.
· Kommunale sundhedsordninger skal sikre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud fra spædbarn til og med ungdomsårene. Tilbud skal målrettes fattige familier.
· Der skal sikres en sammenhængende indsats mod børnemishandling.
· Børnefamilier med lav indkomst skal have mulighed for tilskud til for eksempel lægeordineret medicin og briller.
· Børn af forældre med misbrug eller langvarig sygdom skal have mulighed for at få psykologisk rådgivning og deltage i selvhjælpsgrupper.
· Tilbud om lektiehjælp fra skolestart.
· Medtænkning af forebyggende indsatser i skole, fritidsinstitutioner, klubber og ungdomsskoler.
· Bedre økonomiske og faglige rammer for erhvervsskolerne, så de i højere grad kan støtte fattige og socialt udsatte unge.
· Bedre muligheder for økonomisk støtte til transport til og fra ungdomsskole og fritidsarrangementer i yderkantsområder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278