23 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så er det nu: Ryd kontoret, Løkke!

Så er det nu: Ryd kontoret, Løkke!

Fredag, 26. august, 2011, 11:29:40

Faglige, aktivister, enhedslistefolk, socialdemokrater, SF’ere og kommunister er klar: Den 15. september får Danmark en ny regering.

Arbejderen

For tyve minutter siden udskrev Lars Løkke Rasmussen valg til den 15. september.

Over hele landet står titusindvis af aktivister fra fagbevægelsen, uddannelsesstederne, fredsbevægelsen, oppositionen, kommunistiske partier og mange andre klar til at sørge for, at det bliver dagen hvor Danmark får en ny regering.

LÆS KOMMENTAR: "Endelig kom valget"

Torsdag den 8. september har de tre store fagforeninger 3F, FOA og NNF proklameret faglig aktionsdag for bevarelse af efterlønnen.

LÆS ARTIKEL: "Faglig aktionsdag skal påvirke valget"

I morgen fyldes København af hele fire gadefester og demonstrationer for en ny regering.

LÆS ARTIKEL: "Folket fester for en ny regering"

Og allerede inden Lars Løkke Rasmussen officielt udskrev folketingsvalget buldrede det op og ned af trapperne med aktivister i Socialisternes Hus i centrum af Aalborg.

– Nu skal vi på gaden med plakater og valgmateriale, så vi kan få væltet den borgerlige regering og hevet så mange mandater som muligt hjem til Enhedslisten, siger Rasmus Østergaard, kontaktperson for Enhedslisten til Arbejderen.

Han er også folketingskandidat i Mariagerfjord kredsen og overbevist om, at liste Ø med sine alternative svar på krisen får et godt valg.

LÆS ARTIKEL: "Løkke: Valg mellem gæld og velfærd"

Overalt i landet er de andre Enhedsliste-afdelinger fulgt trop, og kravler netop nu i lokale lygtepæle for at hænge plakater op.

I København lader Enhedslisten champagnepropperne springe på Christiansborg i eftermiddag for at fejre, at »det snart er slut med den borgerlige regering«.

Liste Ø er gået markant frem i de sidste mange meningsmålinger, og står til at få op mod otte mandater –  dobbelt så mange som i dag.

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er ikke i tvivl om, at partiet vil få indflydelse på en ny regering:

– Heldigvis har SF og Socialdemokraterne ikke flertal alene. Ifølge stort set alle meningsmålinger er de afhængige af Enhedslistens stemmer, når de skal have vedtaget deres politik. Det er situationen allerede ved den finanslov, der skal forhandles umiddelbart efter valget. Den position vil vi bruge til at trække en ny regering til venstre: I en solidarisk, grøn og anstændig retning, siger hun.

Enhedslisten går til valg på hovedparolerne en mere solidarisk økonomisk politik - hvor de rige betaler mere til fællesskabet, en mere ambitiøs klimapolitik og en anstændig udlændingepolitik uden pointsystemer.

Arbejderen står naturligvis også klar med nyheder, overblik, analyser og info til kampen.

Følg med i løbet af dagen, hvor arbejderen.dk opdateres!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2011 - 11:29   03. sep. 2012 - 12:37

Indland