02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Studerende kaster sig ind i valgkampen

Studerende kaster sig ind i valgkampen

Fredag, 02. september, 2011, 14:02:40

Elever og studerende har formuleret en række krav til politikerne, som de vil fastholde dem på efter valget. Netop nu er de på gaden i København.

»Sidder de som burhøns i Folketinget? For det gør vi!« var sloganet, da elever og studerende skød deres valgkampagne i gang med en aktion mod de overfyldte klasselokaler.
Uddannelse til alle

Elever og studerende fra hele landet kaster sig nu ind i valgkampen i en fælles kampagne »Uddannelse til alle!«.

– Et hovedformål med kampagnen er at præsentere politikerne for vores krav til fremtidens uddannelser. Efter valget vil vi selvfølgelig holde politikerne fast på vores krav og deres løfter uanset, hvem der vinder valget, siger Martin Schäfer, talsperson for »Uddannelse til alle« kampagnen og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

LÆS ARTIKEL: "Studerende scorer på S og SF"

Kravene til politikerne er allerede blevet formuleret af de unge. Og på torsdag den 8. september mødes alle de studerende til stormøde i Amager Bio med et panel af uddannelsesordførerne fra Folketingets partier.

Her vil de unge forsøge at få politikerne til at forpligte sig til at skrive under på en kontrakt om at løfte kvaliteten på uddannelserne, mindske frafaldet og sikre praktikpladser til alle. Og så skal nedskæringerne på uddannelse skal droppes. Det samme skal enhver tanke om brugerbetaling.

Kampagnen blev skudt i gang i går. Det skete med en burhøns-aktion, der satte fokus på de mange elever, der er i klasserne.

Netop nu er de unge på gaden ved Christiianshavns Gymnasium med en SU-aktion. Og søndag står den på en »Begrav uddannelserne« aktion.

Bag kampagnen står en lang række uddannelsesorganisationer: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, jura- og magisterstuderende, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. sep. 2011 - 14:02   03. sep. 2012 - 12:37

Indland