Politik handler ikke kun om Christiansborg, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Enhedslisten vil sammen med fagbevægelse og græsrødder lægge pres på ny regering.

»Socialistisk ballademager« står der med rødt på en slidt mærkat, der er sat op på det officielle grå aluminiumsskilt udenfor Johanne Schmidt-Nielsens kontor i Folketinget.

Betegnelsen blev en hæderstitel under Fogh efter, at han havde udråbt de mange demonstranter, som protesterede over regeringens nedskæringer, til socialistiske ballademagere.

Nu står Folketingets »socialistiske ballademagere« til at få en ny rolle som støtteparti under en regering med Socialdemokraterne og SF. Der åbner sig mulighed for at få en indflydelse, som partiet aldrig tidligere har været i nærheden af.

 

Politik handler ikke kun om hvad der sker på Christiansborg. Det kan være fuldstændig afgørende, hvad der sker i bevægelserne. For eksempel diskuterede hele Danmark pludselig ligeløn, da nogle sosu’ere i Holstebro sagde, at nu kan det være nok.

 

Mange meningsmålinger peger på, at Enhedslisten i det nye Folketing kan blive på størrelse med Konservative og næsten lige så stor som Radikale. Så fra at være det lille kritiske venstrefløjsparti, som kun få rigtig lagde mærke til, er der nu udsigt til at blive støtteparti for en ny regering. Den rolle er Enhedslisten klar til at spille.

– Jeg tror, at Helle Thorning kommer og banker på vores dør, når hun skal hente stemmer til en millionærskat, øget beskatning af bankerne eller afgift på aktiespekulation. I en sådan situation vil vi forhandle og få så meget af vores politik igennem som overhovedet muligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører til Arbejderen.

– Vi går efter at få så stor indflydelse som overhovedet muligt. Vi forventer selvfølgelig ikke, at få al vores politik igennem. Men vi forventer at få indflydelse, og det har vi også gjort meget klart over for S og SF.

Enhedslisten erklærer sig parat til at stemme for en kommende finanslov, men kun hvis den indeholder væsentlige forbedringer.

De fire første år

Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt ind i Folketinget for fire år siden. Dengang sneg Enhedslisten sig lige præcis op over spærregrænsen.

Selv var hun kun 23 år og dermed den yngste deltager nogensinde i en partilederrunde. Det var ved den lejlighed, at den konservative leder Bendt Bendtsen troede, at hun var kaffehenter. Siden har hun slået sit ry fast som en kompetent politiker på trods af sin alder.

Men hvordan har de første fire år i Folketinget været?

– Jamen, politik er jo det, jeg brænder for, det har jeg gjort hele mit liv. Det er fantastisk at få løn for at lave politik på fuld tid.

– Det må være ligesom at få mulighed for at blive professionel fodboldspiller, kommer det eftertænksomt.

 

Vi går efter at få så stor indflydelse som overhovedet muligt. Vi forventer selvfølgelig ikke, at få al vores politik igennem. Men vi forventer at få indflydelse, og det har vi også gjort meget klart over for S og SF.

 

– Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til for fire år siden. Jeg kan huske, at jeg tænkte: »Åh nej, nu får jeg et kontor, hvor de lukker døren, og så sidder jeg der og ved ikke, hvad jeg skal lave«. Men det blev aldrig aktuelt, konstaterer Johanne Schmidt-Nielsen med et grin.

Hun synes selv, at der blev lagt meget ansvar på hendes skuldre i en tidlig alder.

– Med det gode ved Enhedslisten, altså ud over vores politik, er, at vi fungerer som et hold. Jeg har aldrig følt, at det var mit individuelle ansvar, det er noget vi er fælles om, siger Johanne Schmidt-Nielsen, samtidig med at hun strækker sig tilbage i stolen og masserer nakken. En uges intensiv valgkamp har sat sig som et hold i nakken. Ikke lige sagen med tre valgmøder på dagens program.

EU i valgkampen

Blandt de borgerlige i Folketinget er der ikke den store begejstring at spore ved udsigten til Enhedslistens øgede indflydelse. Radikale gør ingen hemmelighed ud af, at alliancen med Konservative blandt andet har til formål at holde Enhedslisten væk fra magten.

– Det er klart. Radikale er et borgerligt parti, som støtter skattelettelser til de rige, som vil af med efterlønnen og støtter forringelserne for de arbejdsløse. Vi kan kun være sikre på at redde efterlønnen hvis vi får en rent rødt flertal bestående af S, SF og Enhedslisten, konstaterer Johanne Schmidt-Nielsen.

Radikale og Enhedslisten er enige i kravet om en human udlændingepolitik og om at pege på Helle Thorning som statsminister. Men så hører enigheden stort set også op. De radikales økonomiske politik og EU-begejstring ligger langt fra Enhedslisten. Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten erklæret modstander af EU og europagten. Men EU nævnes stort set ikke i Enhedslistens valgudspil.

 

Jeg synes, at en ny regering skal turde udfordre EU. Det er ikke EU, der skal bestemme om vi har efterløn i Danmark.

 

Hvorfor gør I ikke mere ud af det spørgsmål i valgkampen, her er I jo i samklang med en stor del af befolkningen?

– Ja, det kunne vi godt være bedre til. Men det er jo sådan, at folketingsvalg handler om dansk politik.

Men en stor del af den danske politik fastlægges jo faktisk i EU?

– Ja, men det er svært at rejse en dagsorden, som ikke er en del af diskussionen.

I forhold til en ny regering vil det vel begrænse dens handlefrihed i forhold til krisen, at den har bundet sig helt tæt til EU’s økonomiske politik?

– Jeg synes, at en ny regering skal turde udfordre EU. Det er ikke EU, der skal bestemme om vi har efterløn i Danmark, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Krise og kapitalisme

Der er lige kommet nye økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik, som fik regeringen begejstret til igen at konstatere, at Danmark er på vej ud af krisen og at sparekuren virker.

Mener Enhedslisten, at krisen har toppet nu?

– Ikke hvis Lars Løkke får lov til at fortsætte. Han har ikke gjort noget ved arbejdsløsheden, men har ført klassisk borgerlig politik, hvor toppen fik gaver, da det gik godt, og regningen blev sendt til de arbejdsløse og de nedslidte, da det gik dårligt.

 

Der er bestemt mulighed for nu at komme med grundlæggende kritik af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Det er for eksempel derfor, at vi har et krav om en almennyttig bank og holder fast i klimadagsordenen.

 

Er krisen da slut, hvis S og SF får magten?

– Nej, men den røde blok har væsentligt bedre bud på, hvordan krisen skal bekæmpes, end blå blok.

Arbejder Enhedslisten med at skærpe systemkritikken af kapitalismen under krisen?

– Der er bestemt mulighed for nu at komme med grundlæggende kritik af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Det er for eksempel derfor, at vi har et krav om en almennyttig bank og holder fast i klimadagsordenen. Det er jo vanvittigt, at vi i dag transporterer fisk fra Danmark til Kina for at blive forarbejdet og tilbage igen, bare fordi det økonomisk kan betale sig på grund af lav løn. Kloden kan ikke holde til det. Vi skal indrette os på en helt anden måde.

Forskel på rød og blå

Med S og SF får vi ikke grundlæggende forandringer af samfundet, men der vil blive tale om store forbedringer, fastslår Johanne Schmidt-Nielsen.

– Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får et bedre og mere solidarisk samfund med Socialdemokraterne ved roret end med Lars Løkke og Pia Kjærsgaard.

 

Radikale er et borgerligt parti, som støtter skattelettelser til de rige, som vil af med efterlønnen og støtter forringelserne for de arbejdsløse. Vi kan kun være sikre på at redde efterlønnen hvis vi får en rent rødt flertal bestående af S, SF og Enhedslisten.

 

Johanne Schmidt-Nielsen erkender, at Socialdemokraterne og SF på en række områder er rykket ind mod midten eller ligefrem over midten. Hun er bestemt ikke enig med de to partier om alt.

– For eksempel er det underligt, at de vil give endnu flere skattelettelser til boligejerne. Vi har to millioner lejere, som ikke har fået skattelettelser og huslejenedsættelse, da ejerne fik det. Og på pointsystem og udlændingepolitik mener vi, at S og SF i alt for høj grad har accepteret Pia Kjærsgaards dagsorden. Men selv på et område som udlændingepolitikken kommer der til at ske forandringer og forbedringer med en ny regering, understreger Enhedslistens politiske ordfører.

Johanne Schmidt-Nielsen peger på, at det er lykkedes at få S og SF med på, at asylansøgere højest må sidde seks måneder i asylcentrene og at den lave starthjælp skal afskaffes.

Enhedslisten er heller ikke enige i at danskerne skal have længere arbejdstid. Partiet arbejder konkret på at få fagbevægelsen til at stille krav til en ny rød regering og lægger pres på den i forhold til at føre en rød politik. Det gælder ikke mindst forholdene for de arbejdsløse.

– Politik handler ikke kun om hvad der sker på Christiansborg, understreger Johanne Schmidt-Nielsen.

– Det kan være fuldstændig afgørende, hvad der sker i bevægelserne. For eksempel diskuterede hele Danmark pludselig ligeløn, da nogle sosu’ere i Holstebro sagde, at nu kan det være nok.

Et styrket Enhedslisten i en ny rolle skal fastholde og udbygge sin kontakt til bevægelserne og bære deres krav ind på Christiansborg. Det gælder både fagbevægelsen, klimabevægelsen, flygtningeorganisationerne og andre, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Fremgang

I meningsmålingerne står Enhedslisten til mere end en fordobling fra de nuværende fire mandater til et sted mellem otte og elleve mandater. Men de positive meldinger får ikke Johanne Schmidt-Nielsen til at miste jordforbindelsen.

– Der er bare tale om meningsmålinger. De går op og ned. Det er selvfølgelig dejligt, at vi står godt, men vi har ikke vundet endnu.

 

Vi har ikke Mærsk eller Danske Bank til at betale store annoncekampagner. Vi har kun en masse hamrende seje aktivister.

 

Johanne Schmidt-Nielsen peger på to ting, når hun skal forklare Enhedslistens fremgang:

– Folk er ikke er i tvivl om, at vi mener, det vi siger. De kan li’, at vi står fast på vores holdninger. Der er gået lidt for meget meningsmålinger og fokusgruppe i dansk politik. Og så er det jo sådan, at hvis man gerne vil have en ny regering, og også gerne vi have, at den fører en ny politik, så betyder et kryds på Enhedslisten, at der er nogle til at trække S og SF til venstre og holde dem fast på løfterne.

– Jo større vi bliver, jo større indflydelse får vi, konstaterer Johanne Schmidt Nielsen og opfordrer til at bakke op om Enhedslistens valgkamp.

– Vi har ikke Mærsk eller Danske Bank til at betale store annoncekampagner. Vi har kun en masse hamrende seje aktivister.

 

Sigaardsfoto.dk