Seniorførtidspensionen, der skal erstatte efterlønnen for nedslidte ældre, fik hårde ord med på vejen fra en række eksperter på sidste uges høring på Christiansborg.
Betyder det noget, at du i stedet for at præsentere dig som efterlønner nu skal til at sige, at du er »seniorførtidspensionist«?
Ja, det gør det faktisk. både for din omverdens opfattelse af dig, og for din opfattelse af dig selv, understreger Per H. Jensen, professor i statskundskab ved Aalborg universitet.
Det, at efterlønnen er en ordning, man både har ret til og selv har sparet op til, betyder at kun to procent af efterlønnerne oplever, at de af og til bliver »set ned på« mens det gælder for hele 17 procent af førtidspensionisterne.
Og mens 12 procent af og til kan have en følelse af mindreværd, gælder det for hele 29 procent af førtidspensionisterne, forklarer Per H. jensen.
– Seniorførtidspension vil stigmatisere flere befolkningsgrupper, og da ordningen skal erstatte retten til efterløn, sker det oven i købet på et falsk grundlag, nemlig med påstanden om, at efterlønnere er lige så sunde og raske som resten af befolkningen, siger han.
LÆS INTERVIEW: "Efterlønskandidat: Jeg har lyst til at skrige"
Og efterlønnerne er ikke lige så sunde som resten af befolkningen:
– Som efterlønner har du 19 procent større sandsynlighed for at dø før du fylder 75, end resten af befolkningen, konkluderer professoren i statskundskab.
Han er en af de eksperter, der deltog da de tre fagforbund, 3F, FOA og NNF i sidste uge havde indkaldt til høring om seniorførtidspensionen.
Det er den ordning som partierne bag efterlønsaftalen, V, K, O og R, regner med skal afløse efterlønnen.
Uklare kriterier
Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet, advarer mod de uklare kriterier for at få tilkendt seniorførtidspensionen.
– Mens efterlønnen er noget, du har forsikret dig og opsparet ret til, skal du ansøge om seniorførtidspension. Og den bliver bevilget efter totalt uklare kriterier, forklarer Kirsten Ketscher.
– Du skal have haft et »langt arbejdsliv« – men hvad er lige det? Du skal have »væsentlige helbredsgener«, ordet »nedslidt bliver også nævnt. Men der er jo ingen entydig opfattelse af, hvad det betyder uddyber professoren i socialret.
Flere af de andre eksperter, der deltager på høringen, giver hende ret.
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, peger på mange af de samme problemer med seniorførtidspensionen. Hun peger på en modsigelse, der ifølge hende skriger til himlen:
– For at få efterløn, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvis du søger om seniorførtidspension, skal du bevise, at du ikke står til rådighed – at du ikke kan arbejde, siger Bettina Post, der også peger på de mange uklare formuleringer i aftalen.
– Spørgsmålet er, hvor mange der overhovedet kan komme i betragtning til ordningen. I marts, da aftalen blev indgået, snakkede aftalepartierne om 16.000-17.000. Et par måneder senere, i maj, lød regeringens bud på 8000.
Hurtig afklaring– hurtigt afslag
Ifølge VKO og R’s aftale vil ansøgere om seniorførtidspension højst skulle vente i seks måneder på en afgørelse. Det krav kan sagtens opfyldes, siger Ole Pass formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.
– Vi kan faktisk godt nøjes med én til to måneder, når vi ikke skal alt det igennem med arbejdsprøvning og så videre. Men det er min forventning at den hurtige sagsbehandling kun vil føre til én ting, nemlig hurtigere afslag, siger Ole Pass.
– Og det giver et stort retssikkerhedsproblem for borgerne. For hvordan vil de stå i en ankesag, når sagen ikke er særlig godt belyst? For at sige det kort, så har seniorførtidspension og efterløn intet med hinanden at gøre, det er to forskellige konstruktioner, og det ene kan ikke erstatte det andet, siger Ole Pass.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
